Medier smider 'bombe' med ny udvikling efter 'One direction'-stjernes død: 3 personer anholdt

Emil Martesen

3 uger siden

|

07/11/2024
Nyheder
Foto: Andrea Raffin/Shutterstock
3 personer er angiveligt anholdt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da nyheden om Liam Paynes død først spredtes, kom det som et chok for millioner af fans verden over.

Den britiske sanger og tidligere One Direction-stjerne faldt angiveligt den 16. oktober fra en balkon på CasaSur Palermo Hotel i Buenos Aires, hvilket resulterede i et dødeligt kraniebrud og alvorlige kvæstelser.

Den tragiske hændelse har efterladt både familie og fans med stor sorg og en række ubesvarede spørgsmål om, hvad der egentlig skete den skæbnesvangre nat.

En ny overraskende udvikling har dog set dagens lys.

Tre personer er angiveligt blevet anholdt og sigtet i forbindelse med One Direction-stjernens død.

Det skriver The Mirror, Sky News og ABC World News

Ifølge medierne er to af de anholdte hotelansatte, mens den tredje er en af Liam Paynes venner.

De mistænkes angiveligt for at have leveret narkotika til Payne kort før hans død.

Spor af kokain i blodet

Obduktionen har bekræftet, at Liam Payne døde af de hovedskader, som han pådrog sig under faldet fra tredje sal.

Men analysen afslørede også spor af kokain i hans blod, hvilket har sat ekstra fokus på omstændighederne omkring hans død.

Ifølge en kilde tæt på Liam Payne blev der sendt taxaer fra hotellet for at hente stoffer til ham.

Der var tilsyneladende to fyre på hotellet, som gav ham stoffer.

Argentinske myndigheder har foretaget grundige undersøgelser af sagen, herunder ransagninger af de anholdtes hjem, gennemgang af skabe og rum på hotellet samt en omfattende analyse af videoovervågningen.

Efter flere ugers undersøgelse blev Liam Paynes lig tidligere på ugen frigivet af de argentinske myndigheder og sendt tilbage til Storbritannien, hvor begravelsen ventes at blive en mindeværdig ceremoni.