MENY med stor satsning

Skrevet af Mathias Nielsen

16/02/2023
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Supermarkedskæden kommer med et helt nyt koncept, som der er store forventninger til.

Mest læste i dag

Kaffe har i mange år været et særdeles populært produkt over hele verden.

Bønnen udgør således et gigantisk marked, som de færreste formentlig kan forestille sig ikke eksistere.

I Danmark er de fleste da også vilde med kaffe, og i de seneste år er interressen for kaffe steget markant.

I dag kan man i mange danske byer gå ind i en decideret kaffebutik, som har et hav af forskellige varianter.

I supermarkeder er det dog stadig primært “bare” poser med bønner, som enten er hele eller kværnet.

Det vil kæden MENY dog lave om på. De lancerer nemlig initiativet, som hedder En Verden af Kaffe.

Projektet skal i første omgang afprøves i butikkerne i Bogense, Fredericia, Nærum, Borups Alle og Støvring. Det sker i et strategisk samarbejde med kaffefirmaet Lavazza Danmark, som de fleste formentlig kender.

Den nye satsning er ifølge MENYs kommercielle direktør Jesper Bjerring, en del af MENY’s målsætning om at påvirke danskernes mad- og drikkekultur:

”Den gennemsnitlige kaffedrikker drikker fire kopper kaffe om dagen, og de fire kopper skal naturligvis være gode – om du er på highend kaffebar eller i det lokale supermarked. Vi ser det som vores ansvar at sikre, at danskere har mulighed for at købe god kvalitetskaffe lokalt. Vi ser ind i individuelle aftaler med lokale kafferisterier og opfordre vores butikker i hele landet til at gøre det samme,” lyder det fra Jesper Bjerring i en pressemeddelelse.

En Verden af Kaffe byder på et opdateret hyldesortiment, hvor kunderne kan navigere efter forskellige typer, smage og nuancer af kaffe.

”Som noget nyt i MENY, tilbyder vi senere på året også vores helt egen kaffeserie med kaffe, som løbende bliver udskiftet med årstiderne for at inspirere kunderne til de mange smage, kaffe inviterer til. Kunderne vil ligeledes møde kaffeuddannede MADarbejdere, som kan guide dem gennem de forskellige kaffetyper, brands og smage – så de kommer hjem med den helt rigtige kaffe,” lyder det fra Dagrofas kategorigruppechef for kaffe, Morten Skov.

Konceptet rulles ud løbende og forventes etableret i alle MENY’er i maj 2023.