Mens Rusland i denne uge markerer årsdagen for den omstridte annektering af Krim, venter man i Bruxelles på, om Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, François Hollande, vil skærpe tonen omkring EU’s sanktioner mod Rusland.
De mest effektfulde af sanktionerne står til at udløbe i juli. Og det er reelt op til Merkel og Hollande at afgøre, om de allerede nu skal forlænges.
Merkel og Hollande var EU-landenes chefforhandlerne på Minsk-aftalen, der har ført til en skrøbelig våbenhvile i Ukraine.
Diplomater fra flere andre lande giver udtryk for, at de to kan forvente opbakning fra resten af EU-kredsen, hvis de ankommer til Bruxelles med et fælles oplæg.
I de udkast til konklusioner, som er blevet lækket forud for topmødet, er der indtil videre et tomt afsnit om sanktionerne.
Flere EU-kilder i Bruxelles tvivler på, at afsnittet vil blive fyldt ud med en beslutning om, at sanktionerne skal skærpes, lempes eller forlænges allerede nu.
I stedet ventes lederne at sende et tidligt signal om, at sanktionerne tidsmæssigt bør følges med Minsk-aftalen, som løber helt frem til 31. december i år.
Det skal i givet fald markere, at EU ikke er parat til at lempe sanktionerne, før man har sikkerhed for, at Minsk-aftalen bliver overholdt, og Ukraines grænser respekteres.
Hvis Merkel og Hollande vælger den model, ventes den formelle beslutning om at forlænge sanktionerne at kunne træffes på næste topmøde i juni.
Det kan give EU-landene mere tid til at få faktuel viden om udviklingen i Ukraine - og dermed bedre mulighed for at vurdere Ruslands opførsel og reelle intentioner om fred.
Rusland har flere gange tidligere skruet op og ned for handlinger og retorik i konflikten om Ukraine, netop som EU-lederne har holdt møder i Bruxelles.
Siden Minsk-aftalen blev indgået i februar har begge parter meldt om overtrædelser af våbenhvilen, og tidligere på ugen blev tre ukrainske soldater meldt dræbt og fem såret - angiveligt forårsaget af en landmine og skud fra russiske oprørere.
Ud over våbenhvilen indebærer Minsk-aftalen også en tilbagetrækning af tunge våben fra det østlige Ukraine, hvor over 5000 er dræbt det seneste år.
Observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, har dog hidtil kun afgivet forsigtige meldinger om tegn på, at de tunge våben bliver trukket tilbage fra frontlinjen.
/ritzau/
