Meta varsler ændringer: Vil indføre brugerbetaling for Facebook og Instagram

Henrik R

46 uger siden

|

02/09/2023
Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det har været gratis i snart to årtier, men fremadrettet kan du ende med at hive dankortet op ad lommen, hvis du vil benytte Facebook og Instagram. Dog er det kun, hvis du ønsker en helt reklamefri platform.

Dagens topnyheder

Hvis du er træt af at se reklamer, mens du browser gennem Facebook og Instagram, kan der være en løsning på vej. Meta, virksomheden bag de to populære sociale medieplatforme, overvejer at introducere reklamefri versioner i EU-landene.

Dette vil dog kræve en form for betaling fra brugerne. Beslutningen kommer som et svar på EU's retningslinjer og domstolsafgørelser, der begrænser Metas muligheder for dataindsamling. Det skriver New York Times.

Selvom Meta endnu ikke har bekræftet disse planer, har tre anonyme kilder med kendskab til processen udtalt sig til New York Times.

Det er endnu uklart, hvor meget brugerne skal betale for denne service.

Den mulige introduktion af en betalingsmodel er Metas reaktion på EU's strammere retningslinjer for dataindsamling. Det ser ud til, at virksomheden forsøger at finde alternative måder at generere indtægter på, der er i overensstemmelse med EU's regler.

Det er stadig uklart, hvor meget Meta planlægger at opkræve for adgang til de reklamefri versioner af Facebook og Instagram og det er ligeledes uvist om Meta påtænker at indføre denne ændring uden for EU.