Mette Frederiksens udsætter bryllup for Danmarks skyld

Skrevet af Jakob A. Overgaard

25/06/2020
Mette Frederiksen aflyser sit bryllup. Foto: Shutterstock
Mette Frederiksen aflyser sit bryllup. Foto: Shutterstock
Mette Frederiksens bryllup er udskudt. Et rådsmøde i EU er kommet i vejen.

Mest læste i dag

På Facebook har Mette Frederiksen netop afsløret, at hendes bryllup er aflyst.

Heldigvis er grunden helt enkelt. Mette Frederiksen skal nemlig passe sit job som Danmarks statsminister.

Mette Frederiksen har Rådsmøde i Bruxelles på den lørdag, hvor der var planlagt bryllup.

"Rådsmøde i Bruxelles lige præcis den lørdag i juli, hvor vi havde planlagt bryllup. Øv. Men jeg skal jo passe mit arbejde og varetage Danmarks interesser. Så vi må endnu engang ændre planer," skriver Mette Frederiksen i et opslag på Facebook.

Det er ikke første gang, at planerne er ændret. Coronatiden har måske været god ved Mette Frederiksen, når det gælder den politiske opbakning, men for kærligheden og giftemålet, har det været svært.

"Jeg glæder mig så meget til at blive gift med den her fantastiske mand. Men helt let skal det åbenbart ikke være," starter Statsministeren sit opslag, der hylder kærligheden til til Bo, der ifølge opslaget stadig er meget tålmodig.

"Størst af alt er kærligheden. Og det skal nok lykkes snart at blive gift. Jeg glæder mig til at sige ja til Bo (der heldigvis er meget tålmodig)," slutter Mette Frederiksen af.

Du kan læse Statsministerens opslag nedenunder og vi ønsker hende alt det bedste og håber, at hun og Bo snart kan få deres drømmebryllup.