Mette Frederiksen har udskrevet Folketingsvalg

Skrevet af Henrik R

05/10/2022
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen har netop meldt ud, at der er udskrevet folketingsvalg i Danmark.

Dagens topnyheder

Det er i dag den 5. oktober 2022, og statsminister Mette Frederiksen har netop udskrevet Folketingsvalg. Dermed er der blot få uger til, at danskerne skal forbi stemmeboksene i det ganske danske land, hvor der skal stemmes på, hvem der skal lede landet de kommende fire år.

Siden sommerferien har det været et velkendt faktum, at der med al sandsynlighed ville blive udskrevet folketingsvalg senest i begyndelsen af oktober.

Årsagen skal findes i, at De Radikales formand, Sofie Carsten Nielsen, stillede et ultimatum til statsministeren, hvor hun forlangte, at hun senest ved folketingets åbningsdebat ville have udskrevet valg, ellers ville De Radikale vælte hende.

I morgen den 6. oktober er der åbningsdebat i Folketinget, og dermed var det altså sidste chance for Mette Frederiksen for at udskrive valg, hvis det skulle være på ‘hendes vilkår’.

Beslutningen er nu truffet, og dermed er det altså officielt. Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet folketingsvalg i Danmark.

Nu er det store spørgsmål blot. Hvem kommer til at have danskernes opbakning, når stemmerne er talt op? De seneste meningsmålinger er mere eller mindre lige, hvor der ellers de forrige uger har været bredere opbakning til oppositionen.