Mette Frederiksen kommer med stor ros

Skrevet af Mathias Madsen

03/06/2022
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Der manglede ikke pæne ord, da Mette Frederiksen holdte tale til Tænketanken Europas årlige konference i år.

Mest læste i dag

Krigen i Ukraine har tvunget Europas lande til at stå sammen. 

Ikke nok med at Vesten må stå sammen i kampen mod Ruslands angreb på Europa, har Europas lande også måtte hjælpe hinanden med at håndtere de mange millioner flygtninge, som ifølge FN er flygtet ud af Ukraine.

Mange af de mere end seks millioner flygtninge er børn, syge og ældre, og det er derfor endnu vigtigere, at der bliver taget hånd om dem. 

Ét af de lande, som har trukket det suverænt største læs i den igangværende flygtningekrise, er Polen. 

Landet har taget imod tæt på halvdelen af alle flygtninge, som har forladt Ukraine. 

Det har kostet det polske samfund dyrt, og statsminister Mette Frederiksen mener tilsyneladende ikke, at landet har fået nok anerkendelse og ros for deres store arbejde. 

Det gjorde hun ifølge TV2 klart under hendes tale ved Tænketanken Europas årlige konference for nyligt. 

Her påpegede hun, at Polen har ydet - og fortsat yder - en enorm indsats med at igangsætte aktiviteter, som skal hjælpe Ukraine, ligesom landet har huset millioner af flygtninge.

"Polen har været ét af de stærkeste medlemslande i denne krise," udtalte statsministeren blandt andet og forklarede, at hun mener, at Polen generelt bør anerkendes mere i EU. 

Hun udtalte således: "Man [red. Polens regering] har valgt at huse 2-3 millioner mennesker; herunder mange børn, som går i skole i Polen og har adgang til sundhedsvæsenet. Det er Polen, der har været vores alle sammens logistiske samlingspunkt for rigtig mange af de aktiviteter, vi har ind og ud ad Ukraine."

"Vi bør anerkende Polen som et af de vigtigste medlemslande i EU," slog hun fast.