Mette Frederiksen med kraftig opfordring

Skrevet af Mathias Busekist

07/12/2021
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.
Mette Frederiksen kommer med en kraftig opfordring til danskerne.

Dagens topnyheder

Statsminister Mette Frederiksen (S) kunne den 3. december fortælle i et opslag på Facebook, at hun og Søren Brostrøm fik lov til at hjælpe med at vaccinere en håndfuld danskere, hvilket kom i kølvandet af en besked, som ikke var til at tage fejl af. 

I starten af november meddelte Mette Frederiksen, at der ikke var nogen undskyldning - heller ikke af moralsk karakter - for, at man ikke bliver vaccineret.

Hun har derfor været flittig til at komme med opfordringer til danskerne om at blive vaccineret samt få det tredje stik. 

Og i dag har ikke været nogen undtagelse, da Mette Frederiksen i et nyligt Facebook-opslag kommer med en opfordring til dem, der har bestilt tid til tredje stik - de skal nemlig fremrykke tiden. 

"En opfordring til dig, der har bestilt tid til 3. stik: Se, om det er muligt at fremrykke tiden," skriver hun indledningsvist. Det handler nemlig om, at flere skal vaccineres hurtigere.  "I det hele taget: jo flere, der vaccineres, jo hurtigere - jo bedre er det. Uanset om det er 1., 2. eller 3. stik," skriver hun.  Statsministeren fortæller herefter, at coronaudviklingen hertillands ser bekymrende ud, da Omikron spreder sig hurtigt.  "Lige nu følger vi udviklingen med corona helt tæt. Det ser igen bekymrende ud. Smitten er høj, og der er mange indlagte på landets hospitaler. Dertil kommer den nye variant, Omikron, som spreder sig uhyggeligt hurtigt." Hun fortæller dernæst, at der er behov for flere tiltag for at forsinke udbredelsen af den nye variant, hvilket Folketingets Epidemiudvalg vil drøfe i morgen, hvortil hun fortæller, at hun forventer, at regeringen vil holde pressemøde i morgen aften kl. 20:30. "Derfor kan jeg heller ikke på nuværende tidspunkt være mere konkret. Men blot igen opfordre til, at så mange som muligt lader sig vaccinere og får det 3. stik, så hurtigt som muligt, efter man er indkaldt," skriver hun slutteligt.