Pensionsdebatten ruller videre på Christiansborg med stigende intensitet. Med hver ny udmelding forsøger Mette Frederiksen at bevare rollen som den ansvarlige arkitekt bag et fair pensionssystem, men spørgsmålene hober sig op, og svarene lader vente på sig.
I takt med at pensionsalderen nærmer sig de 70 år, vokser frustrationen blandt vælgerne, især de yngre generationer, som ikke aner, hvornår de kan trække sig tilbage.
Statsministeren fastholder, at hendes parti vil komme med et nyt bud på pensionsalderen, men tidshorisonten er lang. Først i god tid inden 2030 vil der blive fremlagt konkrete planer.
Det fik Ekstra Bladet til at konfrontere hende direkte:
“Jeg kan ikke garantere, hvad der sker i dansk politik de næste 30 år,” lød det fra statsministeren, der insisterer på, at Socialdemokratiet arbejder på en løsning med balance og retfærdighed.
Tung byrde på skuldrene
Tidligere reformer trækker også lange skygger. Hendes førtidspensionsreform fra 2013 var tænkt som et effektivt værktøj til at få flere unge ud af passiv forsørgelse og i arbejde, men resultatet er udeblevet.
Kommunernes udgifter til førtidspension er tværtimod steget markant, og effekten på arbejdsmarkedet har været beskeden. Mette Frederiksen har tidligere sagt om reformen:
“Det er jeg sgu oprigtigt ked af, for det var ikke det, der var meningen.”
Mens partiets top fastholder retorikken om en ny og mere retfærdig model, venter vælgerne stadig på klare svar. For nu står det klart, at pensionsalderen vil fortsætte sin stigning, medmindre der gribes konkret ind.
I mellemtiden bliver danskerne ældre, nogle raske, andre nedslidte og uvisheden er for mange begyndt at føles som en tung byrde på skuldrene.
Spørgsmålet er bare: Hvor lang tid vil Mette Frederiksen fortsætte sin tågesnak?
