Skal man tro engelske BBC, ja så er Michael Laudrup lige nu det bedste bud på en ny manager i Swansea.
Den walisiske Prem ier League-klub står uden manager, efter at Brendan Rodgers offentliggjorde at han tager over i Liverpool.
Laudrup menes at have gode chancer for posten i Swansea på grund af sin offensive tilgang til fodbolden, hvilket man sætter pris på i klubben.
Kampen er dog hård, for en stribe andre internationale navne er også i spil, melder BBC.
Det er blandt andre Dennis Bergkamp og Marcel Desailly.