Nedrivning af kontanthjælpsloftet og starthjælpens exit har betydet, at flere ikke-vestlige indvandrere i dag står uden arbejde.
Det slår den nyudnævnte beskæftigelsesminister, Henrik Dam Kristensen (S), fast. Han er mandag kaldt til samråd om det stigende antal ikke-vestlige indvandrere, der er på offentlig forsørgelse.
- Afskaffelsen har betydning for den negative udvikling, men det er et valg, som regeringen har taget. Vi kan ikke leve med de omfattende konsekvenser af ordningerne såsom fattigdom blandt børn, siger han på samrådet.
Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, forstår dog ikke, hvorfor regeringen valgte at afskaffe kontanthjælpsloftet og starthjælp til indvandrere.
- Der var masser af ikke-vestlige indvandrere, der kom i arbejde i den periode. Ordningerne har bidraget positivt til arbejdsmarkedet. De børn, som ministeren henviser til, vil blive glade for, at forældrene kommer i arbejde, siger hun.
Starthjælpen blev indført af VK-regeringen tilbage i 2002, mens kontanthjælpsydelsen blev sat ned året efter. Starthjælpens lave ydelse havde til formål at skubbe udlændinge ud på jobmarkedet.
Den nuværende regering afskaffede dog begge ordninger i 2011 med det argument, at de fastholdt familier i fattigdom.
Støjberg må derfor se langt efter et comeback til de to ordninger.
- Der er ikke et hurtigt fix til at løse problemet. En enkelt ting, såsom nedsættelse af ydelser, vil ikke hjælpe. Reformer skal sikre, at der er en større gruppe af dem med ikke-vestlig baggrund, der kommer i arbejde, siger han.
Han fremhæver, at dagpengereformen og førtidspensionsreformen kan få indvandrere ind på arbejdsmarkedet. Den sidstnævnte reform har allerede hjulpet lidt, mener han.
- Regeringens reformer er begyndt at virke. Vi har standset udviklingen og fået antallet af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension ned, siger Henrik Dam Kristensen.
Antallet af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere på offentlig forsørgelse er steget med 35 procent siden finanskrisens start i 2008.
/ritzau/
