Mobilepay får hele internettet til at smile: Inddrager ansats frokostpause og giver lunken kaffe

Skrevet af Emil Martesen

18/10/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mobilepay får hele internettet til at smile i kølvandet på en mindre teknisk fejl.

Dagens topnyheder

MobilePay har længe været i rampelyset, og det seneste kapitel i deres historie har drejet sig om ændringer i gebyrstrukturen.

Dog er det ikke længere gebyrerne, der er i fokus, men en uventet og humoristisk drejning, der har sendt internettet i latterkramper.

I forbindelse med en nødvendig opdatering af appen har MobilePay undskyldt en mindre fejl på en yderst morsom måde.

Hvis du er én af dem, der bruger FaceID eller TouchID, er det blevet slået fra - men du kan blot slå det til igen, skriver MobilePay.

Det mindre besvær de mange brugere er blevet udsat for, bliver der dog vejet op for, da MobilePay slutter servicemeddelelsen af med at give folk et stort smil på læben.

"Den ansvarlige udvikler har som straf fået inddraget sin frokostpause og vil fremover kun have adgang til lunken kaffe."

Derefter sætter MobilePay dog streg under, at det blot er for sjov, men at de beklager besværet.

Denne alternative servicemeddelelse har taget hele internettet med storm, og den har endda nået hele vejen til den populære Instagram-side 'andershemmingsendk', som har svimelnde 1,2 millioner følgere.

Herunder kan du læse hele servicemeddelelsen fra MobilePay.

Foto: App Store