Mor til kidnappet baby deler private detaljer: Sådan har kidnapningen påvirket barnet

Når et barn bliver udsat for en voldsom hændelse, rækker konsekvenserne ofte langt ud over selve episoden.

For selv de yngste kan oplevelser sætte spor, som først viser sig i tiden efter.

Det mærker en familie i Haderslev nu på nært hold, efter deres syv måneder gamle datter for nylig blev bortført.

Ti dage efter den dramatiske aften sætter moren, Mathilde Kjær Bie-Hansen, ord på, hvordan datteren har det i dag.

Selvom barnet er kommet hjem i god behold, er der tydelige tegn på, at noget har forandret sig.

Det har moren Mathilde Kjær Bie-Hansen valgt at dele i i Podimo-podcasten “Panser“.

Har konstant brug for forældrene

Ifølge moren er datteren ikke længere den samme som før bortførelsen.

Hun beskriver, hvordan barnet nu reagerer stærkt på adskillelse og har brug for konstant nærhed.

Babyen bliver urolig, hvis forældrene ikke er i samme rum, og hun kan hurtigt blive ked af det, hvis hun mister dem af syne. Også opvågninger er blevet sværere.

Hvor hun tidligere kunne ligge roligt i barnevognen, vågner hun nu til tider panisk og har behov for straks at blive taget op.

Moren understreger, at datteren efter omstændighederne har det godt, men at familien tydeligt kan mærke en ændring i hendes adfærd.

Samtidig påvirker situationen også hende selv. Hun fortæller, at hun har svært ved at slippe barnet af syne, og at oplevelsen har skabt en vedvarende uro.

Ville ønske hun havde gjort én ting anderledes

Bortførelsen fandt sted om aftenen den 9. marts, hvor barnet blev taget fra sin barnevogn i Haderslev.

Senere samme aften blev hun fundet på et hotelværelse i byen, hvor en 37-årig mand blev anholdt.

Han er siden blevet sigtet i sagen og sidder nu varetægtsfængslet.

For moren har hændelsen sat gang i en række svære følelser. Særligt skyldfølelsen fylder meget.

Hun fortæller, at hun igen og igen vender tilbage til tanken om, hvorvidt hun kunne have handlet anderledes.

Især lyden fra babyalarmen står centralt i hendes overvejelser. Hun spekulerer på, om et hurtigere instinktivt svar kunne have ændret forløbet.

Samtidig kredser tankerne om, hvad datteren har oplevet under bortførelsen, og hvordan det kan have påvirket hende.

Selvom barnet nu er hjemme igen, er det tydeligt, at oplevelsen har sat dybe spor i familien.

Forældrene står tilbage med både lettelse og en ny virkelighed, hvor tryghed ikke længere er en selvfølge.