Forside Nyheder Myndighedernes anbefalinger fik danskerne til at tømme hylderne: Nu er...

Myndighedernes anbefalinger fik danskerne til at tømme hylderne: Nu er 150.000 nye pakker på vej til apotekerne

Nu er 150.000 nye pakker på vej til apotekerne.

Lige nu læser andre

Man skal ikke spole tiden ret langt tilbage, før myndighederne løftede sløret for nye anbefalinger om hjemmeberedskab.

Anbefalinger som danskerne i den grad har taget til sig.

I lyset af myndighedernes anbefalinger har efterspørgslen på jodtabletter nemlig nået nye højder.

Læs også

Det betød, at flere apoteker måtte melde dem udsolgt, før mange danskere havde nået at få fingrene i dem.

Men skulle du være blandt dem, der ikke fik fat i jobtabletterne, så bør du spidse ører nu.

150.000 pakker er nu på vej til landets apoteker.

Det skriver DR.

Den ekstraordinære levering skyldes en markant stigning i efterspørgslen, som følge af anbefalinger rettet mod personer under 40 år samt gravide og ammende.

Direktør for Nomeco, Kasper Lund-Jacobsen, lægger ikke skjul på, at det har krævet en ekstraordinær indsats at skaffe så stor en mængde hjem:

“Det er første gang, vi får en så stor mængde ind af et enkelt varenummer”, lyder det fra ham til DR.

Jodtabletter spiller en vigtig rolle i at beskytte skjoldbruskkirtlen mod radioaktivt jod ved nukleare udslip. Ved at fylde skjoldbruskkirtlen med stabilt jod, forhindres optagelsen af det farlige radioaktive stof, som kan indåndes ved uheld.

På trods af den øgede efterspørgsel, opfordrer Sundhedsstyrelsens chef for strålebeskyttelse, Kresten Breddam, folk til ikke at haste ned på apoteket.

Han fortæller til DR, at man køber jodtabletter, næste gang man alligevel besøger et apotek.

De nye kriseanbefalinger fra myndighederne blev præsenteret lørdag og omfatter blandt andet, at alle danskere bør forberede sig på at kunne klare sig selv i tre døgn. Det indebærer, at hver person i husstanden skal have tre liter vand pr. døgn på lager, samt madvarer der ikke kræver tilberedning eller køling.

Desuden anbefales det at have adgang til en FM-radio, som kan køre på batteri, håndsving eller solceller. Det sikrer, at man kan modtage vigtige informationer, selv i tilfælde af strømafbrydelser.

Læs også

Ads by MGDK