Nicklas Bendtner sur på Philine over hospitalsbesøg

Skrevet af Mathias Busekist

175 uger siden

|

03/01/2021
Der er i den grad knas i Bendtner og Philines forhold.

Dagens topnyheder

Det kan tydeligt ses i det nyeste afsnit af "Bendtner & Philine".

I dette afsnit af realityprogrammet, som selvsagt har Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff i hovedrollerne, møder man en grådkvalt Philine Roepstorff

Det sker på baggrund af, at Philine og Nicklas bliver irriteret på hinanden, da Philines hospitalsbesøg kommer på tværs af en massagetid.

Det bliver så intenst et skænderi, at det ender i tårer samt trusler om at gå hver til sit for en stund.

Det skriver SE & HØR. 

"Jeg skulle på hospitalet, fordi jeg havde sådan udposning her, som jeg var bange for," kom det fra en grædende Philine, som derefter tilføjer, hvorfor hun er bange:

"Min morfar døde af lungekræft."

Philines hospitalstur falder dog ikke i god jord hos Nicklas, som derfor ikke kan nå sin massagetid. 

"Så fordi han ikke kunne komme til sin massage, så har jeg ødelagt hans dag åbenbart," forklarer Philine.

Det er ikke samme historie, der kommer fra Nicklas Bendtner.

Han siger i stedet, at han er skuffet over sin kærestes opførsel.

Han mener, at han mangler en undskyldning fra Philine, da han blot prøver at forklare hende noget, 'som burde være ret simpelt at forstå'. Og ifølge Bendtner, så var den efterfølgende kommunikation efter hospitalsbesøget meget mangelfuld. 

"Så ringer man jo lige og giver en heads up på, hvordan det går, så man ikke bare er totalt urolig," fortæller Nicklas Bendtner. 

Det endte med at skabe så meget drama, at Nicklas skrev til Philine, at hun må flytte ud i en stund.

"Jeg bliver meget irriteret og skriver så til hende, at hun må flytte ud i noget tid."