Nu får TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' konsekvenser

Skrevet af Emil Martesen

2 uger siden

|

30/05/2024
Nyheder
Foto: TV 2/Wingman Media
Nu får TV 2-dokumentaren konsekvenser.

Dagens topnyheder

TV2-dokumentaren, 'Den sorte svane', viser hvordan advokater, bandekriminelle og lyssky leasingselskaber arbejder sammen om omfattende og alvorlig kriminalitet, og det kalder blandt andet akut på en licensordning for leasingselskaber.

Det er budskabet fra De Danske Bilimportører, der bakker op om Regeringens bandepakke fra sidste år, som indeholdt flere gode initiativer. 

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

”Politikerne har længe vidst, at leasingselskaber bruges af rocker-bande miljøer til svindel. Det har stået i adskillelige rapporter fra Politiet, og branchen har længe forsøgt at råbe op om problemet. Vi mangler at se konkrete initiativer, der effektivt lukker ned for disse aktiviteter, som fx en licensordning for leasingselskaber", siger Mads Rørvig, administrerende direktør i De Danske Bilimportører. 

Regeringen har varslet, at man vil se på en licensordning for leasingselskaber, men har endnu ikke fremsendt forslag til, hvordan licensordningen skal skrues sammen. De Danske Bilimportører anbefaler, at licensordningen bruger alle de virkemidler der skal til, for at holde kriminelle ude af branchen. Vigtige dele hertil er skærpede kapitalkrav, skærpede tilsynskrav og en fit and proper vurdering for bestyrelse og direktion:

Det er naturligt, at der stilles krav til leasingselskaber på samme måde, som der stilles krav til banker og pengeinstitutter, så alle og enhver ikke bare uden videre kan oprette et leasingselskab. Licensordningen kan sættes sammen på flere måder, men det vigtigste er, at barren sættes højt, så der bliver ryddet ud i alle de brodne kar", siger Mads Rørvig, administrerende direktør i De Danske Bilimportører.   

De Danske Bilimportører opfordrer Regeringen til at komme i gang, så vi kan få ryddet ud i de fordækte selskaber, som ødelægger det for resten af branchen.