Nu lempes corona-restriktioner

Foto: Shutterstock.com

Højsæsonen støder desværre snart mod afslutningen, men hos landets mange attraktioner er man glade for, at der ikke længere er krav om coronapas.

Dagen, som der med garanti er mange, der har gået og ventet på i mange måneder, kan man nu endelig krydse af i sin kalender.

Søndag er nemlig dagen, hvor der ikke længere er krav om, at besøgende, der besøger landets attraktioner, skal være vaccineret mod coronavirus, være tidligere smittet eller fremvise negativ test.

Læs også

Rasende vegansk kvinde sagsøger naboer, fordi de griller kød i haven

Man har altså ikke længere et krav om coronapasset, hvilket dermed betyder, at blandt andet museer, forlystelsesparker samt zoologiske haver, ikke vil skulle bruge ressourcer ved indgangen, hvor man indtil nu har skulle tjekke de besøgendes coronapas.

Givskud Zoo - Zootopia, der ligger nær Vejle, er meget glade for nyheden om, at kravet nu er forsvundet. Men hos direktør Richard Østerballe er der skår i glæderne, da han i samme ombæring fortæller til Ekstra Bladet, at det kommer for sent, mens han heller ikke forventer, at dette kommer til at have stor effekt, når man snakker besøgstal. 

Han mener i stedet for, at det skulle være sket for tre uger siden, hvis man skulle have haft en chance for at kunne mærke det på deres besøgstal, men han er dog naturligvis glad for, at man "slipper for den logistiske omkostning, det er at stå og kontrollere folk".

Men i takt med, at højsæsonen snart vil gå på hæld, burde også besøgtallene falde. Men der er fortsat optimisme at spore, da det nu fjernede krav kan få betydning i forhold til udenlandske gæster. 

"Vi har oplevet stor forvirring fra blandt andet vores tyske gæster, som kommer og slet ikke er klar over, at de skal møde med en eller anden form for dokumentation," kommer det fra Richard Østerballe til Ekstra Bladet. 

Glæden, man oplever blandt de ansatte hos Givskud Zoo, er selvsamme glæde, man kan spore i Tivoli i København, da også de er meget glade for, at kravet forsvinder. 

"Jeg tror, at mange gæster måske har haft en vis barriere for, at de skulle ud og tage del i kultur- og forlystelseslivet igen. Der har coronapas måske været et benspænd," fortæller Torben Plank, Tivolis pressechef, som efterfølgende fortæller, at det er svært at sige, hvordan det vil komme til at påvirke deres besøgstal. 

Men han regner dog med, at man nu vil opleve, at turisterne vil have lettere ved at koomme i Tivoli.

Læs også

Janni Pedersen deler lykkelig nyhed

 

Dagens Gossip