Nu står det klart: Dronning Margrethe har sagt ja

Nicolai Busekist

19 uger siden

|

17/07/2024
Nyheder
Foto: Wikimedia Commons
Foto: Wikimedia Commons
Der har været tvivl om det, men det er der ikke længere nogen grund til. Dronning Margrethe har nemlig sagt ja.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sidste år brød dronning Margrethe med en mangeårig tradition, da hun tog ophold på Graasten Slot. I mange år havde det nemlig været kutyme, at hun var en del af Gråsten Ringridning, men det var hun ikke sidste år.

I 2023 blev det ikke til noget, da hun ankom for sent til Gråsten Slot. Da hun havde indlogeret sig på slottet, var Gråsten Ringridning allerede overstået. Derfor kunne de mange ryttere i optoget heller ikke glæde sig over at kunne få lov til at hilse på dronning Margrethe.

Men i år er det hele tilbage ved normalen. De ryttere, der i år er en del af Gråsten Ringridning, kan derfor se frem til at hilse på dronning Margrethe i forbindelse med optoget.

Det er Gråsten Avis, der har afsløret, at dronning Margrethe søndag 21. juli modtager ringrideroptoget ved Graasten Slot.

"Vi er superglade for, Dronning Margrethe tager imod optoget. Det glæder vi os rigtig meget til," siger ringriderformand Andreas Thomsen Nøhr til Gråsten Avis.

Det vides dog ikke, hvorvidt det kun bliver dronning Margrethe, der skal være en del af Gråsten Ringridning i år. Det kan dog ikke udelukkes, at andre dele af den kongelige familie også kommer forbi for at hilse på.

Her kan der blandt andet være tale om kong Frederik og dronning Mary, da de har haft sommerresidens på Gråsten Slot siden den 9. juli.

Det er dog vigtigt at slå fast, at historien intet melder om, hvorvidt det er en del af deres planer, at de skal deltage i Gråsten Ringridning. Det kan naturligvis ikke udelukkes, at de har andre planer i deres kalender i den kommende weekend, hvor arrangementet finder sted.