Den 28. november skal grønlænderne til valg igen. Det skal de kun godt halvandet år efter at grønlænderne 12. marts 2013 pegede på Siumuts Aleqa Hammond som ny leder.
Selv om det ikke er så længe siden, har dagsordenen ændre sig dramatisk. Det siger Grønland-kenderen Michael Böss, der er forfatter og lektor ved Aarhus Universitet.
Han hæfter sig især ved fraværet af ét bestemt emne.
- Spørgsmålet til rigsforholdet. Det er bemærkelsesværdigt. Det som altid har karakteriseret grønlandsk politik, har været, at det vigtigste spørgsmål er forholdet til rigsfællesskabet, siger han.
- Det spillede en stor rolle ved sidste valg. Det var i høj grad med til at splitte den grønlandske befolkning og også sikre Aleqa Hammond valg.
Forholdet til Danmark og rigsfællesskabet var ved valget i 2013 med til at tegne kontrasterne i det grønlandske samfund op.
- Ved valget i 2013 var det fiskerne og folk med forholdsvis lavt uddannelsesniveau ude i bygderne, som stemte Aleqa Hammond og Siumut ind. Den vælgergruppe står i kontrast til den mere urbane og mere veluddannede grønlandske middelklasse, mener Michael Böss.
Op til dette valg har en skandale og to dystre økonomiske rapporter ifølge Michael Böss sat scenen for et helt andet valg for grønlænderne.
- Hvad skal man gøre: Skal man fortsætte med at udbygge infrastrukturen eller skal man få løst nogle af de sundheds- og socialproblemer, som det grønlandske samfund også slås med.
Men under overfladen gemmer sig stadig en identitetsproblematik mellem et mere traditionelt fangersamfund og et yngre mere urbant Grønland.
- Der gik skellet også i 2013, hvor man havde den ubehagelige diskussion om, hvad er grønlandskhed. Der er en identitetskrise. Byboerne ser nok Grønland på en anden måde. De er for længst distanceret fra fanger-kulturen og bygdelivet, mener Michael Böss.
/ritzau/
