Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, underskrev tirsdag en ny lov, der giver myndighederne mulighed for at forbyde grupper, hvis de vurderes at være en trussel mod den nationale enhed.
Kritikere peger på, at loven stempler folk som terrorister, hvis de eksempelvis blokerer for trafikken, og at loven er en gummiparagraf, som myndighederne vil kunne bruge til at skaffe sine politiske modstandere af vejen.
På grund af den brede definition kan politiske organisationer, aktivister og ngo'er blive dømt efter den nye antiterrorlov, advarer en menneskerettighedsadvokat.
- Det er klart, at det principielle formål med denne lov i sin nuværende form ikke er at bekæmpe terrorisme, men snarere at hindre sådanne grupper, bevægelser og organisationer i at eksistere, siger Mohamed Zaree fra Kairo Institute for Human Rights Studies til den uafhængige egyptiske avis Mada Masr.
Loven udvider definitionen af en terrorhandling til også at omfatte "kriminalitet og endda lovlige aktiviteter, som ikke har med terrorisme at gøre", siger Mohamed Zaree.
Den nye antiterrorlov kommer efter, at Egyptens regering i en periode har slået hårdt ned på islamister og politiske modstandere.
Hundredvis af egyptere, først og fremmest tilhængere af det forbudte Muslimske Broderskab, er blevet slået ihjel under Sisis styre, og tusinder af andre er blevet fængslet.
Den nye lov giver egyptiske myndigheder ret til at forbyde møder og aktiviteter samt at indefryse penge tilhørende personer, der defineres som "terrorister".
- Enhver organisation eller forsamling, der spreder terror blandt personer eller truer andres liv, friheder og rettigheder, eller underminerer den nationale enhed, fred eller nationale sikkerhed, betragtes som en terroristisk enhed, lyder lovteksten ifølge nyhedsbureauet AFP.
Loven fastslår desuden, at enhver gruppe, der "stopper offentlig eller privat transport eller forhindrer offentlige institutioner og uddannelsesinstitutioner i at udføre deres opgaver, vil blive opført som en terrororganisation," skriver AFP.
Loven har allerede inden vedtagelsen mødt hård kritik fra menneskeretsorganisationer.
/ritzau/
