Forside Nyheder Ny EU-plan: Nu kommer der alderbegrænsning på porno i Danmark

Ny EU-plan: Nu kommer der alderbegrænsning på porno i Danmark

Ny EU-plan: Nu kommer der alderbegrænsning på porno i Danmark
Shutterstock.com

Nu kommer der alderbegrænsning på porno i Danmark.

Lige nu læser andre

Digital sikkerhed og børns adgang til voksenindhold er rykket helt op på dagsordenen i EU, hvor nye initiativer nu skal gøre det sværere for mindreårige at klikke sig direkte ind i internettets erotiske afkroge.

De tider, hvor det krævede røde ører og legitimation at købe et pornoblad i en kiosk, er for længst forbi. Nu skal en ny app gøre det digitale rum mere lukket for børn.

Det skriver SE & HØR

EU-Kommissionen har nemlig udviklet en prototype på en aldersverifikationsapp, der fremover skal sikre, at kun myndige borgere får adgang til indhold som porno, gambling og visse dele af sociale medier.

Læs også

Ifølge Kommissionen bliver den ikke bare nem at bruge, den beskytter også privatlivet. Brugerne kan verificere, at de er over 18, uden at afsløre personlig information som navn eller præcis alder.

Frygter for de unge

Fem lande står i første række, når appen nu skal testes og tilpasses – heriblandt Danmark, som sammen med Grækenland, Frankrig, Italien og Spanien skal være med til at forme det endelige system.

På sigt kan løsningen implementeres som selvstændig app eller integreres i nationale identitetsløsninger.

Sociolog og pornoforsker Sidsel Harder advarer dog mod en unuanceret tilgang.

“Mens der klart er fordele ved fx rygeforbud på barer og sikkerhedssele i biler, er der mange problemer med denne aldersbegrænsning. Så vidt jeg ved, dør man ikke af porno. Heller ikke børn og unge,” siger hun.

Hun foreslår i stedet en mere pædagogisk tilgang til de yngstes digitale færden.

“Vi bør møde børn og unge, hvor de er, med en mere dialogbaseret AI-tilgang,” lyder det fra Harder, der frygter, at de unge ellers bare bliver skubbet længere ud i de uregulerede hjørner af nettet.

Læs også

Ads by MGDK