Fremtiden er svær at forudsige, men det afholder ikke forskere fra at prøve. En onsdag i april samledes nogle af landets skarpeste hjerner på Nørrebro Teater i anledning af Forskningens Døgns 20-års jubilæum.
Publikum fik serveret korte, tankevækkende bud på, hvor verden er på vej hen fra personlig kunstig intelligens til økologisk kollaps.
Det skriver Videnskab.dk
Allerede i 2045 kan vi forvente, at kunstig intelligens bliver langt mere end en passiv hjælper. Filosof Jens Christian Bjerring forudser, at AI vil tage rollen som personlig agent, der både rådgiver og handler på egne initiativer.
Det vækker store etiske spørgsmål, påpeger han:
“Hvem har så ret til de tanker, vi formulerer, og de tanker, vi selv tænker?”
Ser man yderligere fem årtier frem, tegner politologen Rebecca Adler-Nissen en ny verdensorden. Hun forudser, at USA’s dominans vil være fortid, og at Kina vil indtage førersædet i den globale magtbalance.
Udviklingen vil være præget af misinformation og geopolitisk uro. Ifølge Adler-Nissen er der risiko for et informationskollaps, hvor skellet mellem sandt og falsk udviskes.
Kan leve 3.000 år
Et spring helt frem til år 2525 bringer aldringsforskeren Morten Scheibye Knudsens vilde hypotese på banen:
Mennesker med en gennemsnitlig levealder på 3.000 år. Selvom det klinger af science fiction, mener han, at biologien ikke sætter en fast grænse.
Inspireret af arter, der lever i årtusinder, forskes der i at forsinke kroppens nedbrydning.
Men før mennesket kan nyde godt af et langt liv, skal kloden overleve os. Biologen Eline Lorenzen advarer om, at menneskelige aktiviteter allerede har destabiliseret økosystemer.
Med grønlandshvalens genetiske historie som eksempel slår hun fast, at klimaforandringer alene ikke forklarede kollapset, men mennesket gjorde.
“Vi er nødt til at ‘wake the fuck up’,” lyder hendes opråb fra scenen.
