Udlicitering og konkurrenceudsættelse på centrale velfærdsområder er ikke så guldrandet en forretning for staten, som debatten kunne give indtryk af.
Faktisk er der ingen generel dokumentation for, at det giver besparelser eller bedre kvalitet at sende velfærdssamfundets varme hænder i udbud blandt private aktører, skriver Politiken fredag.
Det viser en ny videnskabelig artikel, som samler op på de hidtidige erfaringer med udlicitering af daginstitutioner, plejecentre og hjemmehjælp i Danmark og Sverige - foretaget af forskere fra Roskilde Universitet og forskningsinstitutionen Kora.
- Samlet set er der hverken i Danmark eller Sverige solid dokumentation for, at private leverandører løser opgaverne billigere og bedre, siger den ene af forfatterne, lektor Ole Helby Pedersen fra RUC, til Politiken.
- Prisen kan i princippet både gå op og ned – og det samme kan ske med kvaliteten. Det vil ikke være rigtigt at sige, at der er solid dokumentation for, at det her redskab virker, siger han.
Foruden dårlig økonomi og kvalitet er risikoen ved øget udlicitering på velfærdsområderne, at det offentlige langsomt drænes for knowhow.
- På den måde vil man på sigt blive endnu mere afhængig af private, fordi man ikke har kompetencerne længere, siger Ole Helby Pedersen til Politiken
De manglende dokumenterede effekter af udbud på velfærdsområderne får dog ikke Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, til at vakle i sit krav om, at langt mere skal konkurrenceudsættes.
- Der er en række konkrete gode eksempler derude. Jeg gør mig til talsmand for, at man spørger til prisen – ikke at det skal ende det ene eller andet sted. Vi mener, at udbudsgraden samlet skal stige, og det skal vi så blive enige med regeringen om, siger Lars Løkke Rasmussen.
Finansminister Bjarne Corydon (S) er enig med forskerne i, at der mangler solid viden.
- Det illustrerer jo, at dette er meget blandede bolsjer. Det, vi har brug for, er at finde ud af, hvornår og hvordan vi kommer til et bedre sted, siger Bjarne Corydon til Politiken.
/ritzau/
