Forside Nyheder Ny MobilePay-ændring vækker opsigt: Nu kan børn helt ned til...

Ny MobilePay-ændring vækker opsigt: Nu kan børn helt ned til 7 år få adgang

Ny MobilePay-ændring vækker opsigt: Nu kan børn helt ned til 7 år få adgang
Privat

En markant ændring betyder, at MobilePay nu bliver en mulighed for langt yngre børn end tidligere.

MobilePay er for længst blevet en fast del af hverdagen for millioner af danskere, når der skal betales i butikker eller sendes penge til venner og familie.

Hidtil har de yngste børn dog været henvist til kontanter, betalingskort eller hjælp fra mor og far, når lommepengene skulle bruges.

Det ændrer sig nu markant.

MobilePay åbner nemlig for, at børn helt ned til syv år kan få adgang til en særlig udgave af den populære betalingsapp.

Forældrene beholder kontrollen

Den nye løsning hedder MobilePay under 15 og er målrettet børn og unge, som endnu ikke er gamle nok til at bruge den almindelige version på egen hånd.

Med appen kan barnet blandt andet modtage lommepenge, sende penge til venner og familiemedlemmer og betale mindre beløb i eksempelvis kiosker, butikker og skolekantiner.

“Med MobilePay under 15 kan dit barn sende og modtage penge fra venner og familiemedlemmer eller selv foretage mindre køb i kiosker og butikker,” oplyser MobilePay på sin hjemmeside.

Selvom børn helt ned til syv år dermed kan få MobilePay på telefonen, betyder det ikke, at forældrene mister overblikket.

Det er nemlig forældrene, der skal stå for oprettelsen af barnet i appen.

Det skriver BT.

Kan følge med fra egen app

Forældrene får samtidig mulighed for både kontrol og indsigt i barnets brug af MobilePay gennem deres egen app.

Dermed er tanken, at børnene kan få større frihed til selv at håndtere eksempelvis lommepenge og mindre køb, mens forældrene fortsat kan følge med.

Den nye løsning betyder altså, at MobilePay nu bliver en mulighed betydeligt tidligere i barndommen end hidtil.

For mange familier kan det samtidig betyde, at de traditionelle kontanter til lommepenge i endnu højere grad bliver erstattet af digitale betalinger.

Ads by MGDK