Ny offerfond ligner en velsmurt pengemaskine

Skrevet af admin

02/04/2014

Dagens topnyheder

Meget tyder på, at den omdiskuterede offerfond, der trådte i kraft ved årsskiftet, kan blive en uventet velsmurt pengemaskine.

Da offerfonden blev vedtaget sidste år, lød vurderingen fra Justitsministeriet, at man kunne kradse omkring 30 millioner kroner ind om året fra trafiksyndere og voldsmænd, så fonden kan donere penge til eksempelvis forskning og seminarer.

Men nu viser en opgørelse fra Rigspolitiet, at fonden sidste år ville have skrabet hele 63 millioner kroner sammen - altså godt og vel det dobbelte af det forventede - hvis fonden havde eksisteret.

Justitsministeriet understreger dog, at tallene ikke er helt sammenlignelige, fordi der i de nye tal ikke er taget højde for, at nogle undlader at betale bøderne - det er der korrigeret for i 2012-tallene.

Langt de fleste af millionerne ville være hentet fra bilisternes lommer, viser opgørelsen.

På baggrund af antallet af de trafikforseelser, der sidste år ville have udløst det obligatoriske krav om et bidrag på 500 kroner til offerfonden, skulle færdselssyndere alene have spyttet 44 millioner kroner i offerfondens kasse.

Altså langt mere, end Justitsministeriet og regeringen i sin tid troede, man alt i alt kunne skaffe til fonden.

Offerfonden har tidligere mødt kritik fra flere sider. Blandt andet har Landsforeningen af Forsvarsadvokater kritiseret fonden for at være en "skat på kriminalitet".

Og Rådet for Sikker Trafik har kritiseret, at bilisterne skal betale til offerfonden, selvom der ingen ofre behøver at være ved deres forseelser, der kan være et klip i kørekortet.

Oprindeligt var det tanken, at det kun var voldsmænd og seksualforbrydere, der skulle betale ved kasse et. Men det ville ikke give penge nok til at dække administrationen af fonden, og så kom trafiksynderne med.

Ifølge Rigspolitiet blev der sidste år truffet afgørelse i 126.879 sager, som havde haft relevans for offerfonden, hvis den ellers havde eksisteret. Heraf udgjorde trafikforseelser omkring 70 procent, eller helt præcis 88.625 sager.

/ritzau/