Ny prognose: Her falder prisen

Skrevet af Emil Martesen

06/10/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ny prognose fra Danske Bank viser, hvornår priserne falder.

Mest læste i dag

Det er ingens næse gået forbi, at Danmark står i en krisesituation med høj inflation og krig i Europa. 

Derfor er det vigtigt, at Danmark holder hovedet koldt. 

En ny prognose fra Danske Bank viser, at hvis Danmark fortsætter med at holde hovedet koldt, så er der lys for enden af tunnelen. 

I prognosen står der sort på hvidt, at man kan se frem til mere stabile priser i løbet af 2023. Med det sagt, så påpeger den også, at vi ikke kommer tilbage til levestandarden for 2021 lige med det samme. 

Prisstigningerne, som udregnes ved at sammenligne med priserne sidste år, forventes at finde et moderat niveau mellem 7-9 procent resten af året. 

Herefter spår prognosen, at prisstigningerne vil aftage gennem 2023 mod et niveau på omkring 2 procent. 

Las Olsen, cheføkonom hos Danske Bank, løfter sløret for, at vi arbejder hen imod en større købekraft: 

“Vi forventer, at vi i løbet af det næste år kommer til at se meget lavere inflation, end vi har lige nu. Det vil betyde, at vi arbejder hen imod at få en større købekraft”. 

Købekraften betyder, hvor meget forbrugerne kan købe for deres løn. Den er faldet lige siden inflationen startede, da priserne er steget gradvist mere end lønnen.   

Men ifølge Danske Banks prognose begynder det fra næste år, at gå i den rigtige retning. Det lader dog ikke helt til, at problemerne løses med det samme. 

“Det regner vi med, vil tage nogle år endnu”, fortæller Las til det danske nyhedsbureau Ritzau

Selvom prognosen forudsiger, at priserne vil falde, så er der ikke noget at skrive hjem om med henblik på den overordnede danske økonomi.

Banken forventer, at Danmark ender i lavkonjunktur med et fald i bruttonationalprodukt på 0,6 procent. Med andre ord skrumper dansk økonomi.