Forside Nyheder Ny rejseregel trådte i kraft 2. april: Pas er ikke...

Ny rejseregel trådte i kraft 2. april: Pas er ikke længere nok

Ny rejseregel trådte i kraft 2. april: Pas er ikke længere nok

Værd at huske inden sommerferien.

Lige nu læser andre

“Så længe du har dit pas, skal det nok gå.”

Det har i årtier været det velmenende råd, mange danskere har fået før ferien – fra familie, venner og måske endda rejsebureauer.

Men det råd holder ikke længere.

For den 2. april trådte nye regler i kraft, der ændrer spillereglerne markant.

Læs også

Fremover er det vigtigere end nogensinde at have styr på alle rejsedokumenter og formelle krav, inden man sætter kurs mod lufthavnen.

Det velkendte rejsemotto er ikke længere en garanti for en problemfri tur.

Det skriver Alm. Brand i en pressemeddelelse.

Rejsegodkendelse

I dag skal danske borgere nemlig have en forhåndsgodkendelse, hvis de ønsker at rejse ind i Storbritannien.

Har du ikke styr på de nye indrejseregler, kan du risikere en ubehagelig overraskelse ved indrejse.

Helt konkret kan du ikke komme ind uden en godkendt elektronisk rejsegodkendelse ETA (Electronic Travel Authorisation).

Alm. Brand opfordrer derfor alle danskere og selskabets kunder med rejseplaner til Storbritannien, der omfatter England, Skotland, Wales og Nordirland, om at sætte sig grundigt ind i kravene og ansøge om ETA i god tid – helst senest tre dage før afrejse.

“Mange danskere rejser hvert år til Storbritannien, og vi vil gerne sikre, at danskerne og vores kunder undgår en ubehagelig overraskelse ved indrejse,” siger Lis Katz Krefeld, der er skadedirektør i Alm. Brand, og fortsætter:

“Det ville være utroligt ærgerligt at misse sin ferie på grund af en manglende indrejsegodkendelse. Hos Alm. Brand er vi klar til at hjælpe vores kunder før, under og efter deres rejse,” siger hun.

En godkendt ETA er gyldig i to år og giver mulighed for ophold i Storbritannien i op til 180 dage. Du skal dog stadig gennem grænsekontrollen.

Ifølge Danmarks Statistik var Storbritannien i 2023 det tiende mest populære rejsemål for danske turister.

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: