Omkring hver tiende nybagte mor får en fødselsdepression. Det kan have ekstremt store konsekvenser for en familie, hvis en nybagt mor får en fødselsdepression. Som da Pia Nyborg Jensen i April 2012 blev mor til Oskar.
- Jeg syntes, min søn skreg hele tiden. Og så ville han ikke sove. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op. Jeg blev vred og frustreret, og så fik jeg følelsen af at være verdens dårligste mor, siger 34-årig Pia Nyborg Jensen til Dagens.dk om de første ti måneder som mor.
Men hver gang Pia forsøgte at sige noget, blev det ofte normalisret. “Det er helt normalt, at de små ikke vil sove” blev der svaret fra familie, venner og sundhedsplejerske.
Pia var igennem screening for fødselsdepression, men havde utroligt svært ved at åbne sig for sin sundhedsplejerske.
Læs også: 8 ting kun personer med depression forstår
- Jeg sad ikke og rokkede i et hjørne. Jeg kunne tage vare på min søn. Så det var ikke helt slemt. Men jeg havde det bestemt ikke godt. I sådan en situation er det meget svært at bede om hjælp. Især når man ellers er en veluddannet, ressourcestærk kvinde, der ikke har noget tragisk i bagagen, siger Pia Nyborg Jensen.
Det var først, da Pia igen begyndte på arbejde, at hun var sikker på, der var noget galt.
- Jeg blev ved med at have en knude i maven og få en masse skyldfølelse overfor min søn. Han sov kun 45 minutter ad gangen hele døgnet. Det gjorde, at jeg fandt ham irriterende og “i vejen”, indrømmer hun.
Da hver tiende nybagte mor ender med at få en fødselsdepression, har landets kommuner og regionerne lavet en sundhedsaftale, hvor det indgår, at kommunerne skal tilbyde screening af nybagte mødre, så fødselsdepressioner kan tages i opløbet og måske endda helt undgåes.
På nuværende tidspunkt er det omkring 80 procent af landets kommuner, der har indført screeningerne - senest er Esbjerg Kommune hoppet med på vognen.
- Vi er glade for at kunne tilbyde denne screening for at undgå fødselsdepressioner, eller i hvert fald for bedre at fange de kvinder, der får efterfødselsreaktioner. Det foregår ved, at den nybagte mor udfylder et spørgeskema om blandt andet trivsel. Skemaet danner grundlag for en samtale. Det kan være nemmere at sætte kryds og dermed vise, at man har det skidt, frem for at sige det direkte overfor sundhedsplejersken, forklarer Hanne Lindhard, leder af sundhedsplejen i Esbjerg.
Selv om Pia Nyborg Jensen blev screenet, gik hun ikke fri for en fødselsdepression.
- Der er rigtig mange faktorer der spiller ind i situationen, når man bliver mor for første gang. Jeg aner ikke, hvad der helt nøjagtig gjorde udfaldet til min depression. Men selv om screeningen ikke hjalp mig, synes jeg bestemt det er en god idé. Hvis bare screeningen viser sig at redde nogle få fra at skulle igennem, hvad jeg har været, er det godt givet ud, siger Pia Nyborg Jensen.
Ved Esbjerg Kommune er de bevidste om, at fødselsreaktioner er et balanceområde.
- Der er altid gråzoner, når man taler om psykiske reaktioner. Der kan være dårlige dage og depressioner. Det er et fagligt skøn, vi som sundhedsplejersker kan tage - især med skemaet som udgangspunkt for en god dialog, siger Hanne Lindhard og fortsætter.
- Det er selvfølgelig helt normalt at være træt, følsom og have en tudedag, når man er blevet mor. Men hvis man er trist, modløs og har følelsen af ikke at kunne slå til i rollen som mor, kan det være tegn på en efterfødselsreaktion eller en begyndende fødselsdepression, og det kan belaste kontakten mellem mor og barn og hele familiens trivsel, siger Hanne Lindhard.
Pia Nyborg Jensen er efter et års terapi hos en psykolog kommet over sin fødselsdepression og nyder rollen som mor til sin Oskar, som det også fremstår på billederne.