Henrik R
De nye fund kan formentlig forklare, hvorfor de omdiskuterede mRNA-vacciner giver en begrænset beskyttelse mod Omikron.
Vaccination giver god beskyttelse mod alvorlig covid-19, men er mindre effektiv mod selve infektionen. Forskere ved Danderyds Hospital og Karolinska Institutet har opdaget, at beskyttelsen mod nye Omikron-varianter er tæt knyttet til niveauer af luftvejsantistoffer, som ikke påvirkes af mRNA-vaccination.
Disse resultater, som er offentliggjort i The Lancet Infectious Diseases og The Lancet Microbe, kan forklare, hvorfor tilgængelige vacciner giver begrænset beskyttelse mod infektion.
Den igangværende COMMUNITY-studie, der begyndte i foråret 2020 med regelmæssig prøvetagning af 2149 medarbejdere på Danderyds Hospital, har nu offentliggjort resultater fra efterårets delstudier. I de to studier fremgik det, at antistoffer i luftvejene (IgA) var forbundet med en halveret risiko for infektion med de nye Omikron-varianter (BQ.1), og at vaccinen ikke gav en stigning i de beskyttende luftvejsantistoffer.
Under efteråret 2022 blev 447 deltagere testet hver uge med PCR for at opdage forekomsten af SARS-CoV-2-infektion. Antistoffer i luftvejene og i blodet blev analyseret i begyndelsen af studiet. Resultaterne fra studiet viser, at højere antistofniveauer i luftvejene medførte en stærkere beskyttelse, med 25 procent risikoreduktion for hver fordobling af antistofniveauet.
En delstudie samme efterår undersøgte antistofresponsen i luftvejene hos 24 deltagere, der fik en fjerde dosis af SARS-CoV-2 mRNA-vaccinen. Antistofniveauer i luftvejene og i blodet blev analyseret både før og ved gentagne lejligheder efter vaccination. Der var ingen stigning i de beskyttende luftvejsantistoffer, selvom antistofferne i blodet steg som forventet.
“De nuværende mRNA-vacciner beskytter stadig meget godt mod alvorlig sygdom og død, men de synes at give en begrænset beskyttelse mod at blive inficeret med de Omikron-varianter, der cirkulerer i øjeblikket,” siger Oscar Bladh, ph.d.-studerende ved Institut for Kliniske Videnskaber, Danderyds Hospital, Karolinska Institutet.
Forskningen er finansieret af Jonas og Christina af Jochnick Foundation, Folkhälsomyndigheten, Region Stockholm, Knut og Alice Wallenbergs Stiftelse, Leif Lundblad og familie, Karolinska Institutet og SciLifeLab.
