Nye tal fra Grønland vækker bekymring: Overgreb er stadig et stort problem

Skrevet af Mathias Nielsen

10/03/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tallene er fortsat høje.

Dagens topnyheder

Grønland har i mange år haft store problemer med seksuelle overgreb mod børn.

Nu har Grønlands politi offentliggjort tal for 2021, som virkelig er nedslående.

I rapporten skriver politimester Bjørn Tegner Bay at “Grønlands Politis absolutte hovedfokus er på seksuelle overgreb mod børn og unge.”

I 2021 blev der anmeldt 249 seksualforbrydelser mod børn under 15 år. 44 voldtægter. 54 gange blev der anmeldt et seksuelt forhold til et barn under 15 år.

Blufærdighedskrænkelser mod børn blev anmeldt 151 gange, hvilket altså umildbart er den største udfordring ud fra tallene.

Dertil skal lægges 24 voldtægter mod børn i alderen 15 til 17 år.

Vold i samfundet har også været en byrde gennem mange år.

I Danmark hjalp coronarestriktionerne på voldsanmeldelser, men det er ikke tilfældet på Grønland.

“Anmeldelsestallet vedrørende vold næsten på samme høje niveau, idet der i 2021 blev anmeldt 1348 voldssager og 1394 i 2020. Seksual- og voldsforbrydelser er efter politiets opfattelse fortsat et meget stort samfundsproblem. Der findes nok ikke et land helt uden denne type kriminalitet, men i Grønland er niveauet endog meget højt,” skriver politimesteren ifølge Ekstra Bladet og tilføjer:

“Hvis man sammenligner med Danmark og Færøerne, så anmeldes der i Grønland mere end seks gange flere voldsepisoder pr. indbygger sammenlignet med Danmark og 13 gange flere end på Færøerne. Når man ser på seksualforbrydelser, så er anmeldelsestallet for Grønland otte gange højere end både Danmark og Færøernes anmeldelsestal.”

Folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen (IA) mener, at der trods høje tal er en del overgreb, som ikke anmeldes.

Det skyldes ifølge hende, at mange overgeb foregår indefor familiens rækker, hvorfor det derfor kan være svært for offeret at lave en anmeldelse.