Kommuner straffer foreninger med stor medlemsfremgang.
Lige nu læser andre
Flere danske kommuner sætter ind for at få flere borgere ud af sofaen og ind i idrætshallerne. Men ambitionerne på papiret bakkes ikke altid op af økonomien.
En ny undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning viser store forskelle i det kommunale tilskud til børn og unge under 25 år gennem Folkeoplysningsloven.
I de 60 deltagende kommuner svinger beløbet fra 65 kroner til 1315 kroner pr. medlem.
Det gennemsnitlige tilskud ligger på 311 kroner, men når der tages højde for inflationen, er støtten reelt faldet med knap 50 kroner siden 2018.
Hos Danmarks Idrætsforbund vækker de ujævne tal bekymring, fortælle de i en pressemeddelelse.
Læs også
Næstformand Frans Hammer påpeger, at mange foreninger paradoksalt nok bliver økonomisk straffet, når de får flere medlemmer, fordi budgetrammen i kommunen er fastlagt på forhånd.
“Vi oplever en stor medlemsfremgang i foreningerne de seneste år, og desværre kan vi se, at tilskuddene mange steder ikke følger med. Det er paradoksalt, at idrætsforeningerne skal straffes for at få flere medlemmer, når vi ved, hvad det betyder for både livsglæden og den fysiske og mentale sundhed,” siger han i en pressemeddelelse fra
De vælger en ny vej
På Frederiksberg har man valgt en ny vej. Her udvides tilskudsmodellen fra 2026, så idrætsforeninger får ekstra midler, når de rekrutterer flere børn og unge end befolkningstilvæksten tilsiger.
Borgmester Michael Vindfeldt forklarer, at målet er at skabe lige adgang til idræt og sikre, at foreningerne ikke presses økonomisk.
“Jeg er glad for vores nye aftale i kommunalbestyrelsen, fordi den sikrer, at idrætsforeningerne får tilskud efter medlemsantal i fremtiden. Jeg tror og håber, aftalen medvirker til, at antallet af foreningsmedlemmer fortsætter med at stige,” siger han.
Læs også
Ifølge DIF bør kommunerne følge Frederiksbergs eksempel og indføre tilskudsmodeller, der understøtter vækst i foreningslivet.
Ellers risikerer kommunerne, at økonomien bremser det frivillige engagement, der netop skulle få flere i bevægelse.
Foreningen bakker op om, at tilskuddet som minimum skal følge befolkningsudviklingen – og helst belønne de foreninger, der får endnu flere borgere ud i det aktive fællesskab.