Oliver Bjerrehuus, 45, befinder sig i økeblikket i sit sommerhus i Tisvilde. Han får her tiden til at gå med at være ude på lange ture, hvor han samtidig nyder naturen, spille på sin guitar, eller bare afslapning i sine hjemmesko.
Han er dog også i Tisvilde for at holde øje med sin far, Ole Brøndum-Nielsen, der er 82. Han bor ikke langt fra sommerhuset, og Oliver fik for nylig den forfærdelige beskeden om, at hans far var blevet påkørt.
Det skriver HER&NU.
"Han blev kørt ned, fordi der var en, der glemte at holde tilbage for hajtænder, så han bankede ind i ham med 100 kilometer i timen, så det er helt utroligt, at han stadig er i live," fortæller Oliver til HER&NU.
Ole Brøndum-Nielsen slap 'billigt' fra ulykken. Han sidder tilbage med et flækket brystben samt nogle brækkede ribben efter ulykken, der fandt sted for to måneder siden.
Oliver er dog naturligvis bare glad for, at Ole, hans far, overlevede.
"Det var en ordentlig omgang. Det er helt utroligt, han overlevede. Han har været inde og ude af hospitalet, men han har det godt i dag, han er rimelig sej. Han bor ikke så langt herfra, så jeg har kontakt til ham," fortæller Oliver.
Oliver Bjerrehuus kan dog også glæde sig over, at han snart vil være at finde på tv-skærmen i danskernes hjem. Han er nemlig den 4. februar aktuel i et nyt program, der hedder 'Stjerner i trøen'.
Det vil blive vist på Kanal 5 og Discover+.
Det bekræfter han på sin profil på Instagram.