Ingeniørforeningen bakker delvist op om regeringens planer om, at justere antallet af studerende, som optages på en lang række af de videregående uddannelser.
De unges studier skal i højere grad matche erhvervslivets efterspørgsel, men det kræver samtidig, at uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) – og resten af regeringen – ikke kun skærer ned, men også kigger på, hvor manglen og efterspørgslen er stor nu - og på sigt.
- En erhvervsrettet uddannelsessektor med fokus på efterspørgslen vil uden tvivl afhjælpe den hjemlige ingeniørmangel og være medvirkende til øget vækst, siger formand Frida Frost.
- Der er ingen tvivl om, at vi skal leve af den innovation, der skabes af de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, og derfor skal vi arbejde målrettet for, at de unge helt ned i folkeskolen får en interesse for og lyst til, at søge mod disse uddannelser, siger formand Frida Frost.
Ingeniørforeningens formand havde derfor gerne set en klarere prioritering i ministerens udspil, så det ikke kun har fokus på at nedlægge studiepladser, men at det i stedet fokuserede på en omfordeling.
DI mener, at det er godt, at ministeren tør dimensionere uddannelserne.
Fra næste år og tre år frem skal der optages knap 4000 færre på de studier, der over tid har vist sig at have størst ledighed. Det er uddannelser som Pædagogisk filosofi, Socialvidenskab, Medier og kommunikation. Det er en nyhed, DI hilser velkommen.
- Vi har i stigende omfang ladet unge komme ind på videregående uddannelser, hvor der var dårlige muligheder for at få et job efterfølgende. Det er dårligt for den enkelte, og skidt for erhvervslivet og for Danmark, siger underdirektør Charlotte Rønhof.
- Der er alt for mange unge, der gerne vil læse på uddannelser, som ikke har gode udsigter for beskæftigelse. Derfor er det helt rigtigt at stoppe flere ved indgangen, så de kan vælge en anden uddannelsesvej med bedre jobmuligheder.
/ritzau/
