Den nye beskæftigelsesreform, som er blevet forhandlet på plads onsdag, skal stoppe meningsløs aktivering og sikre uddannelse til ledige. Få et overblik over elementerne i reformen:
* Regional uddannelsespulje på årligt 100 millioner kroner til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb.
* Pulje på årligt 150 millioner kroner til at give arbejdsløse med færrest eller forældede kompetencer et reelt uddannelsesløft.
* Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse målrettet arbejdsløse med størst behov. Ordningen erstatter den nuværende ordning med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.
* Et fælles og intensiveret kontaktforløb med månedlige samtaler i de første seks måneder.
* Ret og pligt til ét aktivt tilbud, der som udgangspunkt er virksomhedsrettet. Samtidig afskaffes gentagen aktivering.
* Nyt og styrket servicekoncept for virksomheder med fokus på jobformidling.
* Mere ansvar til enkelte gennem digital joblog, hvor ledige selv booker samtaler og melder sig til jobsøgningsaktiviteter.
* Løntilskudsordningerne forenkles og målrettes blandt andet ved at ændre varigheden af privat løntilskud fra 12 til seks måneder og varigheden af offentligt løntilskud fra seks til fire måneder.
* Jobrotationsordningerne målrettes blandt andet ved at hæve karensperioden fra tre til seks måneder og forkorte varigheden fra 12 til seks måneder.
* 150 millioner kroner til kompetenceudvikling for jobkonsulenter i jobcentre og a-kasser.
* Større frihedsgrader til kommunerne og færre regler gennem afbureaukratisering og digitalisering.
* Bedre organisering og styrket partsinddragelse gennem oprettelse af nye Regionale Arbejdsmarkedsråd, der erstatter de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og fire regionale beskæftigelsesråd.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
/ritzau/
