Planen om at bygge det omstridte underjordiske slutdepot til atomaffaldet fra Forsøgsstation Risø er død. Dermed kan de fem kommuner, der var i spil til at huse slutdepotet, i første omgang ånde lettet op.
I stedet vil Folketingets partier nu have yderligere undersøgelser af muligheden for at lægge de 5000-10.000 ton radioaktivt affald - lige fra gummihandsker til bestrålet brændsel - i et midlertidigt mellemlager på jordoverfladen.
Her skal affaldet i givet fald ligge i omkring 100 år, indtil man finder en forsvarlig måde at opbevare det på for eftertiden.
Det er resultatet af et forhandlingsmøde for partiernes sundhedsordførere og gruppeformænd onsdag formiddag hos sundhedsminister Nick Hækkerup (S).
Folketinget vil samtidig fortsat undersøge muligheden for at eksportere alt affaldet til udlandet, inklusive 233 kg særligt farligt bestrålet forsøgsbrændsel. Bestræbelserne på at eksportere sig ud af problemerne har dog hidtil været helt forgæves.
Et mellemlager kan tidligst stå færdigt i 2023. Det bliver 20.000-30.000 kvadratmeter stort og vil skulle overvåges og bemandes permanent, og et mellemlager bliver meget, meget dyrt.
Men omkostningerne betyder intet, mener Nick Hækkerup.
- Det er fuldstændig uvedkommende, om den her løsning, vi nu i fællesskab er nået frem til at undersøge yderligere, fordyrer eller forlænger processen med at finde en løsning på, hvor og hvordan atomaffaldet skal opbevares. Det er slet ikke afgørende, siger Hækkerup.
Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, glæder sig over, at planerne om et slutdepot er sat på standby, og at der nu er blevet enighed om at gå efter et mellemlager.
- Høringssvar fra vores nabolande har peget på en lang række uløste problemer, som ud fra et sikkerhedshensyn er uacceptable, og den markante lokale modstand har også gjort indtryk på mig, siger Per Clausen.
/ritzau/
