Flere bilejere oplever at blive anklaget for at tale i håndholdt mobiltelefon, selvom det ikke var tilfældet. Det har, ifølge dr.dk, fået FDM til at skride ind.
I de fleste sager erkender bilisten at have talt i håndholdt mobil. Men i nogle tilfælde afviser bilisten anklagen. Derfor ender det som en påstand mod påstand-sag.
Det er ofte en politibetjent, der har observeret bilisten tale i mobil. Men der er ingen håndfaste beviser. I yderste konsekvens kan det betyde, at man risikerer en bøde, hvis man klør sig i nakken, mens man krydser en patruljebil.
- Her taler vi måske om en betjent, der krydser en bilist, der kører i den modsatte retning. Det sker i et kort øjeblik og på en vis afstand, men det er betjentens forklaring, der lægges til grund i retten, siger Dennis Lange, der er jurist i FDM, til dr.dk.
Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning
Opkaldslister fra teleselskabet er den eneste håndfaste dokumentation. Men, mens man uden problemer kan få udleveret en liste over udgående opkald, så kræver det en dommerkendelse at få en liste over indgående opkald.
Begge dele er nødvendige for at dokumentere, at der ikke er ført en samtale. Men, ifølge Dennis Lange, er domstolene tilbageholdende med at kræve opkaldslister. Og i en sag fra i fjor blev blev betjentens forklaring lagt til grund, selvom listerne blev fremlagt, og det fremgik, at der ikke blev talt i telefon.
I Rigspolitiet mener man ikke, at der er nogle problemer med retssikkerheden, så længe bilisten har mulighed for at få sagen prøvet i retten.
- Der kan være sager, hvor politiet har taget fejl, og det er så op til en dommer at bedømme, hvad der er op og ned i sagen. Domstolene vægter nok meget, hvad en politimand siger, og det er det svært at gøre noget ved, siger siger kommunikationsrådgiver hos Rigspolitiet Carsten Andersen til dr.dk.
