Mikkel Petersen
I en verden, hvor digitaliseringen tager fart, er det blevet nemmere at handle og betale online. MobilePay er et populært værktøj, som mange danskere bruger i hverdagen, men desværre har svindlere også fået øjnene op for appen.
I en verden, hvor digitaliseringen tager fart, er det blevet nemmere at handle og betale online.
MobilePay er et populært værktøj, som mange danskere bruger i hverdagen, men desværre har svindlere også fået øjnene op for appen.
De kriminelle udvikler hele tiden nye metoder for at narre folk, og det er vigtigt at være opmærksom på de fælder, som kan tømme kontoen.
Bankerne har alene i første halvår af 2026 registreret 2.571 sager om netbanksvindel, hvor danskerne tabte 38 millioner kroner til svindlerne, oplyser Finans Danmark.
Over halvdelen af disse sager starter med et opkald, hvor en kriminel udgiver sig for at være banken eller politiet.
Svindlerne bruger dog også MobilePay-appen direkte, og der er tre udbredte fælder, som mange danskere støder på.
Falske sælgere og pressede handler
En af de mest almindelige fælder opstår ved handler på online markedspladser som DBA og Facebook Marketplace.
Her tilbyder svindleren en vare til en pris, som er markant lavere end normalt, og presser dig til at betale, før du har set varen.
MobilePay advarer mod dette og anbefaler altid at tjekke, hvem man sender penge til, og aldrig handle under pres.
Det er et stort rødt flag, hvis navnet i MobilePay-anmodningen ikke matcher profilen på sælgeren, du har kommunikeret med.
En anden klassisk svindelmetode er, at du modtager en besked om, at der er sket en fejl med et beløb, og at du straks skal godkende eller sende penge tilbage.
Politiet beskriver dette mønster som en kerne-metode i misbrug af betalingsapps.
Rådet er enkelt: læs ordet øverst i anmodningen. Står der “Send”, er du ved at betale penge væk, ikke modtage dem.
Hvis du ikke genkender beløbet, så afvis anmodningen. MobilePay understreger, at man aldrig skal swipe på anmodninger, man ikke kan genkende.
Falske opkald og sikkerhedstjek
Den tredje fælde involverer opkald, der ofte lyder som automatiske sikkerhedsbeskeder.
Hvis du trykker 1, bliver du stillet videre til en “medarbejder”, som dirigerer dig gennem et falsk sikkerhedstjek, der ender med en godkendt betaling.
Sydøstjyllands Politi har advaret direkte mod denne type opkald og konkluderer, at du skal smække røret på med det samme, hvis du bliver ringet op af nogen, der tilbyder hjælp til MobilePay.
MobilePay sender hverken SMS’er, mails eller opkald om, at din konto skal opdateres eller er deaktiveret.
Al legitim kommunikation foregår inde i selve appen.
Hvis nogen beder dig om MitID-koder, kortoplysninger eller koder over telefonen, er det svindel, uden undtagelse.
Appen har også værn, som få bruger. De standard-beløbsgrænser, der gælder, er 50.000 kroner om dagen, 100.000 kroner om ugen og 500.000 kroner om året til private.
Du kan via din bank sætte beløbsgrænsen på det kort, der er koblet til MobilePay, markant ned, hvilket er den enkleste tekniske spærre mod, at et enkelt forkert swipe tømmer kontoen.
