Forside Nyheder Pensionister forgyldes hvis de opfylder ét krav: Sådan får de...

Pensionister forgyldes hvis de opfylder ét krav: Sådan får de over 50.000 kroner mere næste år

Penge, pensionist, pensionister, ældrecheck, regning
Shutterstock

Pensionister forgyldes hvis de opfylder ét krav.

Lige nu læser andre

Flere danskere vælger ikke at lægge arbejdshandskerne på hylden, men derimod fortsætte på arbejdsmarkedet, selvom de har nået folkepensionsalderen.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at hele 26,7 procent af de 67-årige folkepensionister stadig var i arbejde i juni i år, og det er en markant stigning fra blot 16,3 procent for to år siden.

Udviklingen betegnes som bemærkelsesværdig, og ifølge Sampension handler det ikke kun om lysten til at holde sig i gang.

Økonomi spiller i høj grad også en rolle.

Afskaffet modregning og præmier lokker ældre til at blive

En af de store ændringer, der har gjort det mere attraktivt at blive på arbejdsmarkedet, er afskaffelsen af modregningen i folkepensionen.

Læs også

Nu kan man som pensionist tjene penge uden at risikere fradrag i pensionen. Ifølge Helle Dalsgaard, chefrådgiver i Sampension, har det haft stor betydning:

“At modregningen i folkepensionen er blevet sløjfet, har øget gevinsten ved at være i beskæftigelse som pensionist mærkbart,” udtaler hun og peger samtidig på endnu en økonomisk gevinst: den skattefri seniorpræmie.

Den skattefri præmie kan man få, hvis man som pensionist arbejder mindst 1.560 timer om året i det første og andet år efter folkepensionsalderen. Og præmien bliver nu endnu højere, skriver Den Offentlige.

Lovforslag hæver præmien markant fra 2026

Et nyt lovforslag fremsat af regeringen betyder, at seniorpræmien i 2026 hæves med godt 5.300 kroner.

Det vil give en skattefri udbetaling på op til 53.901 kroner for første år. I 2029 stiger præmien yderligere til 63.080 kroner.

Læs også

Andenårspræmien hæves også – fra næste år til 32.074 kroner og i 2029 til 37.420 kroner. Alle beløb er opgjort i 2025-niveau.

Tallene fra Danmarks Statistik viser desuden, at 71 procent af de 67-årige, der stadig arbejder, modtager fuldt pensionstillæg – mod 39,7 procent to år tidligere.

Det viser tydeligt, at kombinationen af arbejde og pension i stigende grad kan betale sig.

Ads by MGDK