Politiet kommer med opfordring til danskerne: Få det nu skiftet

Skrevet af Mathias Busekist

19/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politikredse landet over har nu udsendt en advarsel til danskerne.

Dagens topnyheder

Politikredse landet over har nu udsendt en advarsel til danskerne: 

"Husk at få skiftet til vinterdæk."

I tiden, hvor sneen rammer vejene, bliver livet nemlig lidt sværere for landets trafikanter. 

Det kommer blandt andet til syne i form af de færdselsuheld, som allerede har fundet sted som følge af glatte veje. 

Og det får nu flere politikredse til at opfordre danskerne til at skifte til vinterdæk. 

"Så kom vinteren! Vi har haft flere færdselsuheld i løbet af natten grundet meget glatte veje – særligt på Sydsjælland og ved Farø, hvor der har været sort is," skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i et Twitter-opslag i morgentimerne:

"Kør forsigtigt og husk at få skiftet til vinterdæk, så I kommer sikkert frem."

Foto: DMI

Bornholm har siden natten været ramt af snevejr - særligt Bornholms Politi bakker derfor op om budskabet. 

"Indtil videre har vi kun ganske få og små uheld. Lad det blive ved det," skriver de på Twitter og tilføjer:

"Når man alligevel ikke kan køre ud, så skift til vinterdæk i stedet, så man kan blive på vejen. Pas på derude, der meget glat alle steder."

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut vil det blive "mere vinterligt", men sneen primært daler på Bornholm.  

Andre steder i landet, herunder Kattegatsregionen, Nordfyn og Vestsjælland, er man i stedet ramt af byger med slud og regn. 

Men det er ikke usandsynligt, at det gåt over i sne. 

"Men i nat kan det også her gå over i sne eller tøsne," komer det således fra DMI i et opslag på Twitter.