Politiet rykkede ud til 78-årig med fremmed bil i indkørslen: Du gætter ikke, hvordan det endte

Skrevet af Mathias Busekist

03/11/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Bilen var langt fra fremmed.

Dagens topnyheder

Politiet i Ringkøbing er vant til at blive tilkaldt til at håndtere diverse slagsmål, trafikuheld samt indbrud.

Døgnrapporten kan sommetider løfte sløret for sager, der kan få selv de mest seriøse mennesker til at træne smilemusklerne.

Tag bare denne.

Politiet blev klokken 18.31 onsdag aften kontaktet af en 78-årig kvinde, som kunne fortælle, at der holdt en bil ude foran hendes garage, hvilket var til stor frustration, idet det derfor var umuligt for hende at komme ud at køre, skriver dbrs.dk.

Herefter fortæller hun, at den fremmede bil såmænd havde blokeret hendes bil i hele to dage.

Vagthavende ville da høre, hvorvidt hun havde mulighed for at bevæge sig ud til den fremmede bil for at komme med flere informationer. Desværre blev det mødt af et nej tak, da "jeg er dårligt gående".

Politiet besluttede til sidst at sende to betjente ud for at tjekke den fremmede bil med den uheldige parkering.

Den 78-årige kvinde inviterede de to betjente inden for - og pegede ud på det, sagen handlede om: "Det er den dér bil."

Et hurtigt tjek i det register, der viser, hvem der ejer en bil med det tilhørende registreringsnummer, afslørede, at det faktisk var kvindens egen bil.

Døgnrapporten melder desværre intet om, hvordan det hele endte.