Populær 'Vild med dans'-dommer afslører: Tager en sæson mere

Skrevet af Mathias Busekist

06/07/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Seerne kan godt begynde at glæde sig.

Dagens topnyheder

Forud for den seneste sæson af 'Vild med dans', blev der smidt en bombe af hidtil ukendt kaliber. Således blev det meddelt, at Britt Bendixen ville forlade showet.

"Det er rigtigt, at Britt Bendixen stopper efter denne sæson. Hvert år gør vi os umage for at forny og forbedre ‘Vild med dans’ – herunder at sætte det skarpeste hold, og det arbejde vil vi fortsætte med på den anden side af finalen," udtalte underholdningsredaktør på TV 2, Thomas Strøbech, til HER&NU.

Til de tusindvis af 'Vild med dans'-fans i vore kære, danske land, er der nu fantastiske nyheder at hente.

Nikolaj Hübbe skulle således være klar til at tage endnu en svingom.

"Det kan I godt regne med," udtaler han til flere journalister, der var mødt op til premieren på Grønnegårds Teatret, ifølge SE og HØR.

Her blev han spurgt, hvorvidt man kan forvente at se den knivskarpe dommer til endnu en sæson, hvilket man altså nu kan formode, at seerne kan se frem til.

Det er også til efteråret, at Jens Werner kan fejre sit 20 års jubilæum sammen med programmet, da han – ligesom Anne Laxholm – har været med helt fra begyndelsen.

Og hertil har Hübbe også en kommentar.

"Jeg tror, der bliver en eller anden form for stor fejring på et eller andet tidspunkt," siger han.

I marts kunne Jens Werners familie meddele, at dansedommeren under behandling for kræft.

Nikolaj Hübbe fortæller, at han ikke har været i kontakt med Jens Werner og ikke ved, hvordan kollegaen har det.