Putin er i panik.
Lige nu læser andre
Mere end tre år efter den russiske invasion er krigen i Ukraine gået ind i en ny og udmattende fase.
Rusland har fastholdt kontrollen over det meste af de besatte områder i øst og syd, mens Ukraine med støtte fra Vesten forsøger at holde stand – og ramme tilbage med præcision.
Nu tyder meget dog på, at USA kan gøre alvor af deres tidliger trussel om at få stoppet krigen.
De overvejer nemlig, at udstyre Ukraine med det avancerede Tomahawk-krydsermissil, og ifølge flere analyser skaber det uro i Kreml.
Præsident Vladimir Putin har advaret om, at en overførsel af våbnet vil få alvorlige konsekvenser for forholdet mellem Washington og Moskva.
Læs også
Det skriver mediet nationalinterest.org.
Et våben, der kan ændre spillet
Tomahawk-missilet er kendt som et af de mest præcise og effektive våben i USA’s arsenal. Det kan affyres fra både skibe og ubåde, flyve lavt for at undgå radar og ramme mål op til 2.600 kilometer væk.
Missilet kan bære forskellige typer sprænghoveder og bruges til at ramme mål dybt inde på fjendens territorium.
Institute for the Study of War vurderer, at der findes over 3.000 russiske militære mål inden for rækkevidde af Tomahawk-systemet, hvis det blev placeret i Ukraine, og selv en mindre mængde missiler vil kunne få markant betydning for krigens udvikling.
Kreml forsøger at lægge pres
Ifølge amerikanske kilder forsøger Kreml at forhindre leveringen af Tomahawks ved at koble spørgsmålet til udsigten for et forbedret forhold mellem USA og Rusland.
Læs også
Putin har fremhævet, at et samarbejde mellem de to lande kun er muligt, hvis Washington undlader at udvide Ukraines arsenal yderligere.
Situationen er særlig følsom, fordi Trump-administrationen for nylig genoptog dialogen med Putin og endda inviterede ham til USA i august.
Mødet blev dog uden konkrete resultater, og den diplomatiske optimisme er nu afløst af stigende spænding.
En potentiel gamechanger
Ukraine har tidligere haft succes med langtrækkende våben som HIMARS, der tvang Rusland til at flytte store dele af sit materiel længere væk fra fronten.
Tomahawk-missilet vil give Kyiv mulighed for at angribe mål langt inde i Rusland, hvilket kan ændre den militære balance markant.
Læs også
Udsigten til, at missilerne kan blive leveret, har allerede fået Moskva til at reagere med skarp retorik og øget militær beredskab.
Spørgsmålet er nu, hvor hurtigt USA tør tage næste skridt for flere analytikere vurderer, at selv en begrænset levering kan tvinge Rusland i defensiven og på sigt få krigen stoppet-