Rasmus Paludan er blevet anholdt

Skrevet af Mathias Busekist

28/10/2020
Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix
Han står til at modtage bøde eller fængselsstraf.

Dagens topnyheder

Rasmus Paludan er blevet anholdt, da han forsøgte at rejse ind i Tyskland. Det skriver den tyske avis, Der Tagesspiegel. 

Paludan annoncerede på Facebook, at han ville afholde demonstration ved Sonnenallee i Neuköln - området, der har mange muslimer boende. 

Det skriver B.T. 

"Vi mener, at det tyske folk skal vide, hvad islam er! Det har vi tænkt os at vise os på onsdag. Så får alle at se, om det virkelig er fredens religion! Vi medbringer koran!," skriver Rasmus Paludan på Stram Kurs' Facebook-side. 

Han blev dog forhindret i at rejse ind i Tyskland via Tegel Lufthavn i Berlin. 

"Det føderale politi gav ham afslag på at indrejse fra det statslige immigrationskontor, mens han stadig sad i flyet," oplyser en talsmand fra indenrigsadministrationen til Tagesspiegel. 

Han måtte derfor flyve tilbage til København.

Trodsede indrejseforbud

Han blev givet indrejseforbud til og med 31. oktober, men allerede onsdag tog han til Berlin.

Politiet måtte derfor arrastere Paludan, og han står nu til en bøde eller fængselsstraf. 

Det bekræfter stabschef i Stram Kurs, Henrik Søndergaard. 

"Han blev i første omgang afvist i flyveren, og han blev så senere anholdt i Berlin, for så kørte han derned i en bil. Han havde opgivet at demonstrere, men han havde et ærinde på den svenske ambassade i Berlin," siger Henrik Søndergaard til B.T. 

Rasmus Paludan blev anholdt af tysk politi uden foran ambassaden. 

Demonstrationen blev afholdt

Rasmus Paludans oprindelige plan om en demonstraion, blev udført af parties andre medlemmer. Demonstrationen forløb fredeligt, og ingen koran blev brændt. 

De læste i stedet bestemte passager op fra koranen. 

"Vi talte kun dansk, så folk forstod ikke, hvad vi sagde. Det var meningen, at Rasmus skulle sige noget på tysk, for det er ham, der kan tysk. Det kan vi andre ikke," siger henrik Søndergaard til B.T.