Regeringen præsenterer ny aftale: Nu indføres en ekstra skat

Skrevet af Nicolai Busekist

21/05/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Regeringen har lørdag morgen præsenteret en ny aftale. Denne aftale medfører blandt andet indførelsen af en ny skat.

Dagens topnyheder

Regeringen er i fællesskab med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne blevet enige om en ny medieaftale for 2022-2025.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Den nye aftale medfører blandt andet, at DR styrkes økonomisk, da der i alt vil blive tilført over 100 millioner kroner over årene i aftaleperioden.

Derudover betyder den nye medieaftale også, at streamingtjenester, der er tilgængelig på det danske marked, fremadrettet skal betale et såkaldt kulturbidrag. Det vil sige, at de skal betale en ekstra skat af deres omsætning.

Mere konkret vil der være tale om et bidrag, der lyder på seks procent af deres samlede omsætning i Danmark. Dette gælder naturligvis for alle streamingtjenester, der er tilgængelige for danskerne.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener, at den nye medieaftale vil være med til at ruste danske medier samt den demokratiske samtale til den digitale udvikling.

"Med denne aftale ruster vi vores medier og demokratiske samtale til den digitale udvikling, som alt for længe har være uden demokratisk kontrol," siger hun.

Derudover fortæller hun også, at medieforbruget i Danmark har forandret og udviklet sig over årene, da der i dag er internationale streamingtjenester, der 'fylder mere og mere'.

"Medieforbruget i Danmark er forandret. Internationale streamingtjenester fylder mere og mere, og derfor er det helt nødvendigt, at de også er med til at bidrage til vores kulturelle fællesskab," fortæller hun.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) fortæller desuden, at formålet med at indføre den nye streamingskat er, at det også i fremtiden vil være muligt at skabe 'dansksprogede film, serier og dokumentarer af høj kvalitet'.

"Med et kulturbidrag på 6 procent sikrer vi, at vi også i fremtiden har dansksprogede film, serier og dokumentarer af høj kvalitet, som kan samle og udfordre os. Det er jeg stolt af," siger hun.

Medieaftalen handler dog også om at styrke regionale og lokale medier, der skal have bedre forudsætning for at komme til orde i den offentlige debat.

DR bliver også styrket økonomisk, ligesom der med den nye medieaftale bliver taget et skridt i retning af at sikre, at der er gode løn- og arbejdsvilkår i mediebranchen.

"Vi styrker regionale og lokale medier, så flere kan komme til orde i vores offentlige debat. Vi tilpasser også medieansvaret til en digital tid, hvor det går stærkt både på redaktionerne og sociale medier. Ikke mindst styrker vi DR's økonomi, og så tager vi et vigtigt skridt for at sikre gode løn- og arbejdsvilkår i mediebranchen," lyder det.