Mathias Busekist
Det er ikke rosende vendinger, der tages i brug om det halvandet år, udsatte lejere har måttet vente på akut inflationshjælp.
Regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet samt Nye Borgerlige blev i februar 2023 enige om en aftale, som ville sende 350 millioner kroner fra lejernes egen organisation, Landsbyggefonden, “direkte” ud til lejerne i form af midlertidig huslejehjælp.
Men det bliver først efter halvandet års ventetid, at de udsatte lejere kommer til at den ellers længe varslede hjælp, skriver DR.
Indledningsvist blev det diskuteret, at lejerne skulle have op mod et års nedsat husleje for at kunne modstå den tårnhøje inflation.
Pengene skulle udbetales gennem det, der hedder Landsbyggefonden, men i samme ombæring kom det frem, at visse husstande ville miste deres boligstøtte, hvis deres husleje blev nedsat.
Altså, de ville stå med færre penge mellem hænderne, hvilket selvsagt ikke var hensigten.
Derfor kom man kollektivt frem til en ny model, hvor de mest udsatte lejere ville få én måneds gratis husleje.
Men det er slet, slet ikke forløbet som forventet.
Politikerne, i hvert fald flere har dem, har nemlig siden rystet på hovedet over, at en akut inflationshjælp nu ser ud til at komme med halvandet års forsinkelse.
Blandt andet kalder SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Nielsen, det hele for en “forudsigelig skandale”.
Også De Radikales finansordfører Samira Nawa er chokeret over det faktum, at det såkaldte akut inflationshjælp nu kommer med halvandet års forsinkelse.
“Det er rigtig dårlig politik. Idéen var jo, at man skulle give en økonomisk hjælp med det samme, da inflationen rasede, men nu er der gået så lang tid. Det er ikke meget akut over en hjælp, der kommer med over halvandet års forsinkelse. Det hænger grundlæggende ikke sammen. Det er til grin, siger hun.
Det er endnu usikkert, hvem og hvor mange der kan se frem til én måneds gratis husleje.
