Forside Nyheder Regeringens store madplan afsløret: Regningen kan ende på 17,4 milliarder...

Regeringens store madplan afsløret: Regningen kan ende på 17,4 milliarder kroner

Regeringens store madplan afsløret: Regningen kan ende på 17,4 milliarder kroner

Regeringens store madplan giver kæmpe regning til danskerne.

Mindre udgifter ved kassen lyder tillokkende for de fleste danskere, men regningen kan ende et helt andet sted.

Regeringens ambition om at gøre dagligvarerne billigere kan nemlig få en betydelig pris for statens økonomi, hvis planerne bliver til virkelighed.

Et nyt folketingssvar fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M), som Jyllands-Posten omtaler, viser, at statskassen ventes at miste 17,4 milliarder kroner om året.

Det skriver DR

Beregningen bygger på regeringens ønske om at fjerne momsen på frugt og grønt samt halvere momsen på alle øvrige fødevarer.

Ifølge Skatte- og Vækstministeriet vil den fulde afskaffelse af momsen på frugt og grønt koste 2,6 milliarder kroner årligt.

Halveringen af momsen på øvrige fødevarer vurderes samtidig at reducere statens indtægter med 14,7 milliarder kroner om året.

Uafklarede forhold

Flere forhold er dog endnu uafklarede. Blandt andet mangler der en endelig afgrænsning af, hvilke varer der skal omfattes af ordningen.

Det gælder eksempelvis produkter som frugtsalat, kartoffelsalat og smoothies, hvor det endnu ikke er fastlagt, om de skal regnes med under frugt og grønt.

Planerne ligger samtidig et stykke ude i fremtiden.

Ifølge Jyllands-Posten ventes ændringerne tidligst at kunne træde i kraft i 2028, fordi skattevæsenet først skal have udviklet et nyt it-system.

Regeringen har tidligere slået fast i sit regeringsgrundlag, at en kommende skattereform skal have til formål “at gøre fødevarer markant billigere”, ligesom reformen skal “fremmer folkesundheden”.

Også den tidligere SVM-regering arbejdede med en model for lavere fødevaremoms.

Dengang blev seks milliarder kroner afsat til enten at fjerne momsen på frugt og grønt eller sænke den generelt på fødevarer, men arbejdet blev aldrig færdiggjort, inden der blev udskrevet valg.

Ads by MGDK