Forside Nyheder Rema 1000 afsløret: Solgte farlig babymad og får stor bøde

Rema 1000 afsløret: Solgte farlig babymad og får stor bøde

Rema 1000 afsløret: Solgte farlig babymad og får stor bøde

Rema 1000 er blevet fanget i salg af farlig babymad.

Lige nu læser andre

Når fødevaresikkerheden kommer i spil, er der ikke plads til slinger i valsen. Myndighedernes tilbagekaldelser er klare ordrer, og overses de, kan det få mærkbare økonomiske konsekvenser.

Det har en købmand i det sydlige Jylland nu fået at føle, efter et kontrolbesøg udviklede sig til en dyr affære.

I en Rema 1000-butik i Kruså har Fødevarestyrelsen udstedt en bøde på 40.000 kroner, efter at modermælkserstatningen Nestlé NAN EXPERTPRO Sensilac1, 800 gram, fortsat blev solgt, selvom produktet var trukket tilbage fra markedet.

Det skriver Ekstra Bladet

Tilbagekaldelsen var sendt ud 12 dage før kontrollen, men alligevel stod varen stadig på hylderne, da styrelsen kiggede forbi.

Læs også

Tager det fulde ansvar

Ved kontrollen blev der fundet tre bøtter i butikken. Ifølge myndighederne var én bøtte ellers blevet fjernet allerede dagen efter, at butikken modtog besked om tilbagekaldelsen, men resten var blevet overset.

Dermed blev reglerne ikke fulgt fuldt ud, og det udløste både en indskærpelse og den efterfølgende bøde.

Sagen er blevet forelagt Rema 1000, som har henvist til et svar fra den lokale købmand, Finn Mikkelsen. Over for JydskeVestkysten har han lagt sig fladt ned og erkendt ansvaret.

”Det er vi selvfølgelig kede af, og jeg tager det fulde ansvar. Der er sket en menneskelig fejl, og vi har iværksat nogle procedurer, så det ikke sker igen,” siger han.

Bøden understreger, hvor alvorligt myndighederne ser på manglende efterlevelse af fødevarekontroller, særligt når der er tale om produkter rettet mod spædbørn.

Læs også

En enkelt forglemmelse kan vise sig at være alt andet end billig, når reglerne ikke bliver fulgt til punkt og prikke.

Ads by MGDK