Risikerer lang fængselsstraf: Derfor savede dansker sin egen finger af

Skrevet af Mathias Busekist

22/01/2021
Foto: Google
Foto: Google
Han er efterfølgende blevet tiltalt for forsikringssvindel.

Mest læste i dag

Retten i Aalborg skal i næste uge sætte gang i en særdeles spektatulær sag om en 33-årig mand. Han er tiltalt for at have savet sin egen lillefinger af med henblik på at få udbetalt forsikringspenge. 

Han er blevet tiltalt for at have forsøgt at snyde sig til 33 millioner kroner fra de 17 forsikringsselskaber.

Det skriver TV2 Nord. 

Det fremgår af anklageskriftet, at den 33-årige mand havde savet sin lillefinger af med en rundsav, hvorefter han havde opkrævet erstatning fra selskaberne, ligesom han havde meldt skaden til Arbejdsskadestyrelsen.

De nægtede dog at udbetale forsikringspengene, hvorfor han valgte at slæbe dem i retten. De blev dog frifundet i 2018. 

Retten dømte til deres fordel, da man mente, at det var påfaldende, at han havde tegnet så mange forsikringer, ligesom man oplevede, at der var uoverensstemmelse mellem mandens og vidnernes forklaringer af hændelsesforløbet.

Han er derfor blevet tiltalt for bedrageri under skærpende omstændigheder, hvilket kan give op til otte års fængsel. 

Det forventes, at der vil blive falde dom den 1. februar.