Rusland forbereder sig på endnu mere krig.
Lige nu læser andre
Der kan ikke herskes den mindste tvivl om, at der er store usikkerheder rundt omkring i verden.
Hybridangreb, falsk information og droneoverflyvninger er ikke længere blot enkeltepisoder, men led i en koordineret strategi fra flere krigslande, herunder Rusland.
Ifølge den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW) befinder Rusland sig nu i ‘fase 0’ af forberedelserne til en mulig krig mod NATO – og Danmark nævnes som et konkret mål.
Det oplyser TV 2.
Droner, sabotage og informationskrig
I de seneste uger er der observeret mistænkelige droner over dansk luftrum, og Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland allerede har indledt en hybridkrig mod Danmark.
Læs også
En række europæiske lande som Polen, Finland, Norge og Rumænien har også oplevet krænkelser af deres luftrum.
ISW mener, at de mange hændelser er en del af en større russisk kampagne med falsk-flag-operationer, sabotage, gps-forstyrrelser og psykologisk krigsførelse.
Målet er at skabe tvivl, splitte NATO-landene og bane vejen for øget støtte til russisk aggression internt i Rusland.
‘Test af mulighedsrum‘
Seniorforsker Flemming Splidsboel fra DIIS vurderer, at Rusland bevidst afprøver grænserne for, hvor langt Vesten vil tolerere provokationer.
“Rusland ser givetvis en optrapning med våbenproduktion ved Vojens, langtrækkende missiler til Ukraine og yderligere sanktionspakker. Det er en situation, som russerne gerne vil ændre. Derfor kigger de ind i et mulighedsrum og tester, hvor langt de kan gå,” siger han til TV 2.
Læs også
Splidsboel advarer om, at uklarhed i Vestens respons kan føre til farlige fejlvurderinger fra Kremls side.
Kampen om narrativet
Ifølge TV 2’s korrespondent i Ukraine, Claus Borg Reinholdt, er den russiske befolkning allerede gearet til konflikt gennem statslig propaganda.
Over 80 procent af russerne ser Vesten som en trussel, hvilket gør hybridangrebene lette at retfærdiggøre internt.
I den russiske offentlighed fremstilles aktionerne som et defensivt modsvar mod vestlig aggression – et narrativ, der understøttes af stram mediekontrol og censur.
Hån og trusler
Under en konference i Sotji blev Vladimir Putin spurgt direkte til droneaktiviteten over Danmark, og med et smil svarede han: “Det lover jeg”, da han blev bedt om at lade være med at sende droner.
Læs også
Kort efter fulgte en mere dyster tone, hvor han kaldte droneanklagerne “hysteri” og truede med “meget markante” gengældelsestiltag.
Den russiske præsident afviste ethvert ansvar og mente, at anklagerne blot skulle dække over Europas egne problemer.