Rusland gør grin med Europa i ny video: I kommer til at fryse til vinter

Skrevet af Nicolai Busekist

88 uger siden

|

06/09/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det russiskejede Gazprom har delt en skræmmende video, hvori de håner Europa, fordi de kommer til at fryse til vinter.

Dagens topnyheder

Det russiskejede olie- og gasselskab Gazprom håner Europa i en ny video, hvor de advarer om en lang vinter med is og sne, som kommer til at præge kontinentet. Det skriver Daily Mail.

I en to minutter lang video, der har fået titlen 'Winter wil be Long' viser Gazprom, hvordan Europa vil fryse til is som følge af de skyhøje energipriser, der er forårsaget af Vladimir Putins invasion af Ukraine.

Videoen viser en ansat, der slukker for forsyningerne og sender gastryknålen ned til nul, mens skolde skyer ildevarslende kryber hen over skærmen, hvilket kombineres med luftbilleder af Bruxelles, Berlin, Paris og London.

Videoen er akkompagneret af en kvinde, der i barske toner synger ordene fra en traditionel 'bardesang', Winter will be Long, af Yuri Vizbor.

Sangen byder på en række dystre linjer, hvilket omfatter: 'Se, på den anden side af floden, dør efteråret stille. Og vinteren bliver lang, kun skumring og sne'.

Nord Stream 2-rørledning, der ikke fungerer og som er blevet suspenderet af Tyskland som en sanktion efter Ruslands invasion, er også med i videoen.

Klippet slutter med et billede af Gazprom-hovedkvarteret i Skt. Petersborg, der viser Lakhta Center, som er den højeste bygning i Europa.

Videoen er blevet offentliggjort, da man i Europa kæmper for at begrænse den energikrise, der har taget verden med storm. Krisen kan føre til både strømafbrydelser, lukkede fabrikker og en dyb recession.

Rusland har nemlig valgt at skrue ned for forsyningerne af billig naturgas, som Europa i årevis har været afhængige af for at drive fabrikker, producere elektricitet og opvarme boliger.

Gazprom har desuden meldt ud, at Nord Stream 1, der transporterer gas til Tyskland, ville forblive lukket, idet den er ramt af en olielækage. De hævder, at problemerne ikke kan løses på grund af sanktioner, der forhindrer mange forbindelser med Rusland.

Europæiske embedsmænd raser mod Rusland og siger, at der er tale om afpresning, der har til formål at presse og splitte EU, som støtter Ukraine i deres kamp mod Ruslands invasion.

Vitaly Markelov, der er viceadministrerende direktør i Gazprom, sagde tirsdag til Reuters, at Nord Stream 1 ikke vil genoptage forsyningen, før Siemens Energy har repareret defekt udstyr.

Siemens har også meldt ud om situationen, og har sagt, at de ikke er enige med Gazproms udmelding omkring dette.